Frelsende terrorister
Populær
En kort Terror-koncert, der var tidligt afviklet, levede alligevel op til forventningerne.
Nogle gange gælder det bare om at komme ud af døren og afsted til koncert, fordi nogle bands og spillesteder rent faktisk overholder de på nettet oplyste tidspunkter. En sådan aften var det, da hardcorebandet Terror i selskab med Naysayer og Brutality Will Prevail besøgte det lille, men dog betydningsfulde spillested Beta på Amager, så både Brutality og Naysayer var forduftede, da det magede mig at troppe op, i hvad jeg troede var anstændig tid. De to opvarmningsbands må derfor blive anmeldt en anden gang.
Koncerten med Terror var i det mindste god nok til at have været udfulgten værd, og det er især bandets musikalske kvaliteter, som var skyld i det. Det lille spillested var proppet, så publikum stod tæt. Om det var fordi, de mange kroppe absorberede al lyden, eller om det var fordi, det var blevet bestemt, at der ikke skulle/måtte spilles højt, skal jeg ikke lige kunne sige. Kraftigt var det i hvert fald ikke. Bagerst i lokalet virkede lydtrykket ikke højere, end hjemme på anlægget en veloplagt onsdag, så det hele kunne overværes uden ørepropper. Det havde så den fordel at man kunne nyde den i øvrigt gode lyd, og de velafbalancerede nivauer, uden at propperne forvrængede de aspekter af musikken.
Måske det var grundet det lave lydtryk, at det virkede som om, at bandet lige skulle bruge et par numre på at komme i gang, for det var bestemt ikke en trolds spring op af en æske, man oplevede til at begynde med. Terror kom dog hurtigt efter det og fik mere og mere tag i den svedende menneskehob, og selv om jeg ikke fik tilkæmpet mig en plads foran, kunne man fornemme at pitten også voksede – ikke mindst fordi man flere kunne se et sæt ben hen over hovederne på de andre tilskuere, hvilket nok betyder, at nogen har haft det sjovt deroppe foran ...
Musikalsk set leverede Terror en meget præcis omgang hardcore, som blev bedre og bedre efterhånden som engerginiveauet i rummet steg. Bandet er berømt for at turnere evig og altid, hvilket man godt kan høre på den rutinerede ro musikken bliver leveret med. Ikke at det skal misforstås således, at musikken som sådan er rolig, for det er den langt fra - den var både hæsblæsende, groovende tung og sine steder nærmest storladen – det skal forstås på den måde, at den ikke virkede forceret eller haltende, hvilket jo må siges at være et kvalitetsstempel.
Mange gode numre havde Terror taget med, med stor vægt på numre fra det seneste album 'Keepers Of The Faith' som også var de bedste – især 'Stick Tight' og 'Return To Strength', der fik rummet til at eksplodere. Også en længere snak fik vi fra Scott Vogel, som på bedste hardcore-vis opfordrede til tolerance publikum imellem, fordi omverdenen er ond og åndssvag, som den er – sympatisk, og i grunden ret så Jesus-agtig.
Om det så lykkedes for Terror at omvende flere denne aften burde ikke være umuligt – det frelste i hvert fald en onsdag aften for mig.