Copenhell 2018: Dance Macabre

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/d8/99/d8/-XTD3306-44-1530173844.jpg
24. Juni 2018    

Med et nyt album i bagagen vendte Ghost tilbage til Danmark med et show, der emmede af gentagelse, men som ikke desto mindre var veludført og utrolig medrivende.

Kunstner
Dato
23-06-2018
Trackliste
1. Ashes
2. Rats
3. Absolution
4. Ritual
5. From the Pinnacle to the Pit
6. Faith
7. Cirice
8. Miasma (feat. Papa Nihil)
9. Year Zero
(Spöksonat)
10. Mummy Dust
11. If You Have Ghosts (Roky Erickson cover)
12. Dance Macabre
13. Square Hammer
---
14. Monstrance Clock
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

To uger efter udgivelsen af deres fjerde studiealbum ‘Prequelle’ var det svenske musikprojekt med Tobias Forge i front atter klar til at indtage det danske land og Copenhell for anden gang. Og der var ingen tvivl om, at bandet var et kærkomment gensyn, for deres merchandise og musik florerede under hele festivalen i form af merchbærende gæster og medvirken i mange DJ-sæt.
 
Præcis ved midnat var pladsen foran Helviti propfyldt med et forventningsfuldt publikum, der sitrede af spænding, og da en stor horde af Nameless Ghouls trådte på scenen til lyden af børnekoret fra ‘Ashes’, ‘Prequelle’s åbningsnummer, blev de modtaget med tårnhøje klapsalver, der kun blev vildere, da bandets nye frontfigur Cardinal Copia trådte på scenen.
 
Allerede fra start bød koncerten på fællessang til den få måneder gamle single ‘Rats’, der blev et af de få numre fra det nye materiale, som publikummet fik at smage. Og netop dette aspekt af koncerten viste sig at være en af dens absolut stærkeste elementer Sætlisten var en af de bedst afbalancerede, denn senere tids koncerter har budt på – for der er intet værre end bands, der baserer en koncert på purungt materiale, publikum ikke er klar til at tage imod.
 
Denne aften bød på højdepunkt efter højdepunkt fra alle bagkatalogets fuldlængde plader, herunder publikumsfavoriterne ‘Cirice’, ‘He Is’, ‘Year Zero’, ‘Monstrance Clock’ og ‘Ritual’, og det sørgede for publikumsdynamik hele vejen igennem. Scenedynamikken var heller ikke til at sætte en finger på, da Cardinal Copia helt forlod scenen under musikkens instrumentale stykker, hvilket gav de mange Nameless Ghouls rigeligt med plads og opmærksomhed. For Ghost er et koncept og ikke et Tobias Forge-soloprojekt; det handler om musikken og det univers, der er skabt omkring projektet, frem for hjernen bag det.
 
I forhold til Ghosts seneste danske besøg var det, der for alvor var specielt ved denne aften, Cardinal Copia. Alle de frontfigurer, projektet har haft, har været forskellige på hver deres måde, og derfor var kardinalens optræden et af de afgørende punkter for koncertens forhåndshype.
 
Desværre var lighedspunkterne mellem ham og Papa Emeritus III, frontfiguren, der blev introduceret sammen med den forrige plade ‘Meliora’, altoverskyggende. Kardinalen viste sig at have samme emmende form for seksuelt præget humor og ageren over for publikum. Udover en alt for lang monolog under ‘If You Have Ghosts’ var der imidlertid intet at sætte en finger på ved Forges performance – for det hele viste sig at have en dybere mening.
 
Ved koncertens sidste halvdel kom den oprindelige Ghost-frontfigur, Papa Nihil, på scenen for at medvirke i den 80’er-inspirerede instrumentale sang ‘Miasma’ med en saxofonsolo. Har man fulgt med i historien om bandets paverække, som vi også dækkede i vores seneste interview med Tobias Forge, ved man, at der er strid mellem Papa Nihil og Cardinal Copia, da kardinalen jo har overtaget Ghosts lederrolle uden at være pave endnu. Denne paverække går i bandets historie tilbage til år 0, hvorfor det var en fin detalje, at sættets efterfølgende sang blev ‘Year Zero’. Hvad mon Ghost prøvede at fortælle os? Hvad lurer der i horisonten for bandet?

Hvorvidt svaret kommer i skyggen af bandets nuværende album, eller når gruppens fortællling fortsætter ved næste udgivelse, er svært at sige. For nu må vi nøjes med en masse undren og glæden over at have haft det svenske band tilbage på dansk jord til en koncert, der bestemt ikke skuffede, og som sluttede på sit højeste til de hjemsøgende toner af 'Monstrance Clock'. Velkommen tilbage, Satans søn!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her