Wellnessferie til Papa, tak!
Populær
Nordmændene vandt stort over svenskerne. Kvelertak triumferede i Valby Hallens ellers ærgerlige rammer, mens hovednavnet Ghost leverede en på mange måder forældet optræden.
2. From the Pinnacle to the Pit
3. Secular Haze
4. Con Clavi Con Dio
5. Per Aspera ad Inferi
6. Body and Blood
7. Devil Church
8. Cirice
9. Year Zero
10. He Is
11. Absolution
12. Mummy Dust
13. Ghuleh/Zombie Queen
14. Ritual
---
15. Monstrance Clock
Det er efterhånden kutyme, at det svenske heavypop-orkester gæster landet en gang årligt. Hvad der imidlertid ikke er kutyme, er at Ghost fornyer deres liveshows, hvilket også blev pointeret i anmeldelsen af deres koncert på Roskilde Festival sidste år. Denne aften var ingen undtagelse, udover nogle få småjusteringer på sætlistens rækkefølge og ikke mindst en ny line-up af Nameless Ghouls, der var med til at give modspil til Para Emeritus’ alt for rutineprægede optræden.
Ja, faktisk gjorde den nye line-up af musikere mærkbar forskel. Performancen virkede mindre forceret end normalt, stemningen var lettere og gav plads til, at intrumentalisterne stort set kunne bevæge sig frit; alt var ikke aftalt på forhånd, hvilket ellers plejer at præge bandets koncerter. Dét, der var med til at trække koncerten ned – i hvert fald for alle, der tidligere har set Ghost på dansk eller sydsvensk jord – var Papa Emeritus’ forevigt selvrepeterende anekdoter.
De par tusinde publikummer blev endnu engang udsat for befamlings- og ædegildejokes under introduktionen til 'Sisters of Sin', de to nonner, der under ‘Body and Blood’ uddeler nadver til koncertstedets forreste rækker, og ikke mindst den flere minutter lange tale om sex og kvindelige orgasmer inden afslutningssangen ‘Monstrance Clock’. Det eneste nye, der kom ud af Papa Emeritus’ mund denne aften, var, da han erstattede “pit” med “bitch” få steder under storhittet ‘From the Pinnacle to the Pit’. Det er ikke nemt at være på tour, og skal man se realistisk på det, er det umuligt at forny sit show fuldstændigt, når man turnerer så omfattende, som Ghost nu gør, men det er ikke for meget at forlange, at den ellers yderst charmerende og karismatiske svenske musiker, der gemmer sig bag paveskikkelsen, anstrenger sig lidt mere. Det hører med til at være frontfigur.
Når det er sagt, er der heller ikke mere, man kan skælde bandet ud for. De leverede en ganske fin optræden med mange højdepunkter, herunder perfekte udførelser af ‘Con Clavi Con Dio’ og ‘Per Aspera Ad Inferi’, og udnyttede også de få fordele, der er ved halkoncerter; hen mod slutningen af showet blev der fyret godt af med konfetti, hvoriblandt få Ghost-pengesedler også fløj rundt i salen, der blev tændt for ildkanonerne, og da bandet gik af til tonerne af Dead Can Dances ‘The Ghost of Seraphim’, blev lyset på scenen slukket, så ildkanonernes allersidste røde gnister kunne reflekteres op på bagtæppet og fylde Valby Hallen med en dyster atmosfære, der matcher gruppens sataniske lyrik. Således gik Ghost af med manér og demonstrerede, hvorfor de ikke kan adskilles fra metalscenen.
Kve-ler-tak, Kve-ler-tak!
Et af Norges mest fremtrædende og internationalt anerkendte bands har de seneste år været heavy/black/punk-metallerne Kvelertak, der på deres første koncert som supportband for Ghost endte med at levere aftenens absolut bedste koncert. Sekstetten leverede et show, hvor der ikke var plads til andet end rå energi, musikalsk indlevelse og voksne drengestreger. Fra det sekund bandet trådte på scenen, leverede de alt, hvad de kunne.
Aftenens publikum var på sin vis meget opdelt; det var tydeligt at se, hvem der var kommet for Kvelertak, og hvem der var kommet for Ghost – bandene har heller ikke meget til fælles. Og selvom det kun var en mindre del af Valby Hallen, der virkede jublende begejstrede, da nordmændene gik på scenen, ændrede scenariet sig markant, jo længere koncerten skred frem. Kvelertaks uimodståelige groove spredte sig hurtigere og hurtigere mod hallens bagmur og kulminerede under ‘Svartmesse’, som er at finde på bandets seneste album ‘Nattesferd’, der med dets friske, elektriske og fremtrændende guitarlyd og rytmik, som minder meget om Satyricons ‘K.I.N.G.’, fik alle publikummer til at stå med hornene i vejret, nikkende hoveder og fastlåste blikke mod scenen. Kvelertak tryllebandt alle.
Afslutningsvis spillede bandet sangen ‘Kvelertak’, hvor forsanger Erlend Hjelvik udnyttede den store plads, der var til rådighed på scenen, og hev et kæmpestort sort festivalflag frem, som han stod og svingede til salens genråb af “Kve-ler-tak!” under sangens hook. En mindeværdig afslutning på en optræden, der på samtlige punkter overgik hovednavnets.
PS. til denne koncert lavede vi et lille fotoeksperiment. Fotografens fotografven fik en tåbelig ide og det var umuligt for os ikke at føre den ud i livet. Resultatet ses herunder; Fuji vs. Fuji.
Digital
Analog
Digital
Digital
Analog
Digital
Digital
Digital
Digital
Digital
Analog
Analog
Digital
Analog
Digital
Digital
