Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Gigant-sejr på Orange!

Populær
Updated
Gigant-sejr på Orange!
Gigant-sejr på Orange!
Gigant-sejr på Orange!
Gigant-sejr på Orange!
Gigant-sejr på Orange!

Mastodon lagde arm med festivalens største scene, hvilket resulterede i den bedste metalkoncert på Roskilde 2011.

Kunstner
Dato
01-07-2011
Distributør
Trackliste
Iron Tusk
March of the Fire Ants
Where Strides the Behemoth
Mother Puncher
Circle of Cysquatch
Aqua Dementia
Crack the Skye
Ghost of Karelia
Sleeping Giant
The Czar
The Wolf Is Loose
Crystal Skull
I Am Ahab
Seabeast
Capillarian Crest
Bladecatcher
Colony of Birchmen
Megalodon
Blood and Thunder
The Bit (The Melvins)
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Man skulle næsten tro, at festivalen havde fået dem til at underskrive en kontrakt med livet som indsats, at nu skulle der altså leveres! I hvert fald overgik Mastodon fuldstændig sig selv denne tidlige fredag aften på Roskildes største scene og leverede en Orange-koncert, der fremover vil blive husket tilbage på som en af de helt store Roskilde-oplevelser.

Falmede forhåbninger

Det kan vidne en smule om manglende metalfantasi, at Roskilde booker Mastodon igen igen igen, hvorfor de ved offentliggørelsen da heller ikke var et navn, der egentlig fik det brede, overraskende smil frem hos metalpublikummet.

Til trods for at Mastodon er et af de få storsælgende, storspillende metalbands, der rent faktisk fortjener præcis al den hype, der er omkring dem, så har Atlanta-kvartetten i live-sammenhæng bare aldrig formået at leve op til de skyhøje ambitioner, som musikken ellers dikterer på samtlige af bandets fire studiealbums. Med blandt andet et par skuffende Arena-koncerter på Roskilde i hukommelsen var ens forventninger derfor mildest talt ikke store.

Revialiteret liveband

Det gik dog meget hurtigt op for én, at vi denne aften havde at gøre med et langt mere tight band end ved samtlige tidligere koncerter, undertegnede har oplevet med dem. Foran en lille men dedikeret skare af metalhoveder, blev der dannet en enhed mellem musikken og bandets simple men medrivende sceneoptræden, der ikke kunne andet end få hornene og næverne op i vejret og få hele ens rockende korpus til at fornøje hvert sekund. Læg dertil en Orange-lyd, der sad midt i skabet og var lige præcis dét ekstra højt, og det var som at opleve Mastodon på ny.

Det gør sig gældende hele vejen rundt. Fra den czar-lignende frontmand i Troy Sanders og dennes arrige troldemandsagtige kropssprog til Brent Hinds' fuldemandskropssprog samt ikke mindt han ene fuldblodssolo efter den anden, flankeret af den mere anonyme men suveræne support-guitar fra Bill Kelliher samt ikke mindst de fede og dejligt uforsvarlige flyvske trommer fra Brann Dailor - hele vejen rundt var bandet én stor ekstase.

Musikken er følelsen

At man desuden har på fornemmelsen, at Mastodon er bandet, der holder sammen bedre og mere oprigtigt end noget andet metalband, tilføjer enormt meget til helhedsopfattelsen. Ligesom canadiske Rush er de bandet, der spiller deres eget og gør det på deres helt egne betingelser, med en tydelig kærlighed til hinanden og ikke mindst til musikken. Dét var følelsen, der denne aften fik Orange Scene til at brænde igennem at vellyst til musikken!      

Respekt til Roskilde for at have nosserne til at tro på Mastodons evner på så stor en scene, og respekt til Mastodon for at levere årets mest medrivende koncert - og så på fucking Orange!