Glødende varmt rockskrald
Populær
For hver gang, man på ny oplever dem live, bliver Uncle Acid and the Deadbeats kun bedre. Fredag aften i Amager Bio var de eminente.
Mind Crawler
Death's Door
Murder Nights
Poison Apple
13 Candles
Pusher Man
I'll Cut You Down
Crystal Spiders
Inside
Vampire Circus
--------------
Melody Lane
Ritual Knife
Withered Hand of Evil
Det er altid godt, hvis et band kan blive ved med at overraske. Overraske positivt, vel at mærke. Derudover er det godt, hvis man kan blive overrasket uden at det nødvendigvis betyder, the band in question mister grebet om den musikalske dna, der i det hele taget har gjort en interesseret i dem til at begynde med. Da den britiske undergrundskomet, Uncle Acid and the Deadbeats med K. R. Starrs i front, fredag aften besøgte Amager Bio, oplevede man netop et band, der (igen igen) overraskede ved at være lige dele velspillende og veloplagte og som formåede at gejle en velbesøgt sal så troværdigt op, at langt det meste af koncerten fik en aura af at være en festlig, fælles rockrevolte.
I og for sig er det lettere mærkværdigt, at Uncle Acid kan blive ved med at overraske sådan, thi man har aldrig været meget i tvivl om bandets inspirationskilder eller i tvivl om, hvor de udspringer fra. I flæng kunne man nævne Black Sabbath, Alice Cooper, glam og sleaze anno 60’erne og 70’erne i det hele taget og ikke mindst britisk okkultisme som nogle af de mange kulturelle referencer, syreonklen meget, meget bevidst hylder. Heldigvis skal der mere end denne lumre genkendelighed til at slå Uncle Acid ud på såvel plade som på en scene. I liveregi er det noget så simpelt som et fantastisk stærkt sangrepertoire og bandets naturlige fremtoning, der er alt for overbevisende til tilsyneladende at lade sig kue af de tydelige referencer.
Til tonerne af James Bernards (1925-2001) score til Hammer milepælen ’The Devil Rides Out’ (1968) indtog de scenen i Amager Bio kl. 22 og satte i gang med ’Waiting For Blood’, der også er åbningsnummeret på deres fjerde og seneste plade, dette års ’The Night Creeper’. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Uncle Acid benytter sig af dette score fra en af de stærkest visuelle Hammer film som intro, eftersom bandet i sine musikvideoer som på pladecovers og t-shirts dyrker et image, der er inspireret af blandt andet Terence Fishers film og som synes at se en form for sexet, æstetisk attraktionsværdi i henholdsvis det sataniske og menneskeligt korrumperede, som filmen omhandler.
Det eminente ved at opleve Uncle Acid live er dog barokt nok, at de på en scene åbenlyst ikke har brug for denne visuelle side, man som det første ellers ofte forbinder dem med. Tværtimod, det slående er her hvor simpelt og nedbarberet, Uncle Acid griber sine koncerter an. Sådan var det, da bandet på sin første turné som hovednavn sidste år besøgte Pumpehuset, og sådan var det i fredags på Amager. Her er ingen bagtæpper med nøgne rituelle handlinger eller biker babes med afklippede stramme denim shorts placeret halvt oppe i røven. Ikke at det vil gøre noget, hvis de rent faktisk skulle hive billeder a la disse med sig på vejen på et tidspunkt, bevares, men for en fanboy af bandet betyder det vitterligt noget, at opleve Uncle Acid udelukkende på musikkens præmisser.
Frem for at snakke om det, der ikke var til stede under koncerten, bør man dog selvfølgelig koncentrere sig om det, der rent faktisk var. Og til trods for at det tog både omgivelserne i Amager Bio og bandet selv et par numre at finde frem til det festlige epicenter, der kort sagt karakteriserede størstedelen af aftenen, må man da godt nok sige, at det rent musikalske i den grad er kommet øverst på dagsordenen hos Uncle Acid. Bandet skulle som nævnt bruge et par numre til at spille sig varme, ligesom omgivelserne i Amager Bio skulle bruge tid på at tune ind på bandets tørre retrolyd, hvilket resulterede i at ’Waiting For Blood’ og ’Mind Crawler’ kom en smule halvhjertede ud over scenekanten. Men så var det ’Death’s Door’ fra hovedværket ’Blood Lust’ (2011) dukkede op og fra da af var koncertens resterende halvanden time mere eller mindre ét beruset, fantastisk medrivende højdepunkt.
På papiret er der ikke meget, der får koncerten i Amager Bio til at stikke ud i forhold til bandets tidligere besøg i landet. Det var bandets femte gig i Danmark (Roskilde i ’13, Copenhell i ’14, tjansen som opvarmning for Black Sabbath i Forum også i ’13 samt det førnævnte besøg i Pumpehuset sidste år) og ud over fire numre fra den seneste plade, blev der udelukkende spillet gengangere fra de tidligere koncerter. Er man som Uncle Acid et band, der gradvist kun synes at få flere lyttere, så forstår man imidlertid godt, at man holder sig til sin parade af ”hits”. Når man oven i filthatten leverer disse såkaldte hits ikke bare med samme indlevelse men samtidig med omtrent dobbelt så meget musikalsk overskud som første gang, man så numrene fremført live, tjah, hvorfor så lave meget om? Når repetitionen af numre fører så overskudsagtige leveringer af dem med sig, then by all means! Ikke at man også gerne ser andre numre fremført næste gang, de er i byen. Men denne aften syntes den valgte sætliste at være præcis det, publikum havde brug for.
Koncerten nåede sit højdepunkt allerede under førnævnte ’Death’s Door’, hvilket ikke mindst skyldes en fascinerende og meget fysisk indlevelse fra Starrs under især nummerets afsluttende, slæbende tunge guitarspil, hvor han som en anden Neil Young anno midt-90’erne trampede hårdt i takt i scenegulvet til hvert eneste tunge riff. Som indskydelse vil det i den sammenhæng i øvrigt klæde bandet, hvis de - når de på et tidspunkt beslutter sig for at inddrage andre numre fra diskografien - kunne tilføje også ’Wind Up Toys’ til sætlisten. Dette nummers instrumentale afslutning er netop et af bandets bedste Young’ske stunder overhovedet. Man efterspørger dog kun mere og andet af det herligt klistrede fra rockskuffen, netop fordi det denne aften blev leveret suverænt af et af de absolut bedre livebands anno i dag. Uncle Acid hører efterhånden hjemme i toppen. Og ja, selvfølgelig tager man til hver en tid gerne en stram kvartet bestående af ’13 Candles’, ’Pusher Man’, ’I’ll Cut You Down’ og liderlige ’Crystal Spiders’ med. Denne aften ville man ikke have været foruden et eneste af disse numre.