Grotesk grusomt Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/e8/4f/91/-MG-9332-6-1467755550.jpg
05. Juli 2016    

Cattle Decapitation gjorde Roskilde til en slagmark med en overlegen opvisning i teknisk dødsmetal.

Dato
02-07-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
5

"Det er fandeme mærkeligt!" lød det smilende fra en fyr blandt publikum, som måske af vanvare havde forvildet sig til koncert med et af klodens mest ekstreme dødsmetalbands.

Og ja, Cattle Decapitation er fandeme mærkeligt. Men bandet fra San Diego, som har beriget verden med nådesløs dødsgrind siden 1996, repræsenterer samtidig også et sært dragende univers, hvor det grusomme, det groteske og det grinagtige finder fælles fodslag.

Alene forsanger Travis Ryans omgang med sine mange forskellige stemmer er en oplevelse i sig selv. Manden har et imponerende arsenal af sære vokaler, som han flittigt veksler imellem på scenen. Fra de højt pitchede martrede dødsskrig over den snerrende melodiske sang og hele vejen ned i kælderen, hvor den storgryntende dødsgris bliver fodret af.

Vi fik rigelige smagsprøver på det hele allerede fra starten, hvor bandet lagde ud med åbningsnummeret 'Manufactured Extinct' fra sidste års mesterlige udspil 'The Anthropocene Extinction'. Her lød det, som om Travis Ryan havde lidt besvær med at følge med de mange vokalskift, så timingen til tider blev en smule skæv.

Bandet blæste dog ufortrødent videre i hypertempo med 'The Prophets of Loss', hvor trommeslager Dave McGraw gav en veloplagt opvisning i blastbeats for senere at rykke alt fra hinanden med frække offbeats i omkvædet. Man fandt sig selv stå med åben mund og polypper, mens Travis Ryan smurte sin afsluttende nihilistiske salve ud over de fremmødte: "We fucking die tonight, and that's perfectly alright with me', lød det med mandens karakteriske højtpitchede snerresang, mens guitaristerne fandt hinanden i smukke harmonier dertil.     

Uforlignelige musikere
Cattle Decapitations ekstreme og særprægede udtryk fungerer nemlig udelukkende i kraft af de uforlignelige musikere, der udgør bandet. Sjældent har man set en leadguitarist så hurtig som Josh Elmore, hvis fingre strøg over gribebrættet med en hastighed, så øjnene havde svært ved at følge med. Trommeslager Dave McGraws ligeså vanvittigt hurtige, men rytmisk varierede og udfordrende spil var en fornøjelse at lytte til, og med en veloplagt Travis Ryan i front, som vred sig i passende positurer til sine forskellige martrede stemmer, blev vi vidner til en overlegen opvisning i teknisk kompleks, men samtidig forholdsvis livevenlig dødsmetal. En magtdemonstration, hvor bandet fik det godt fyldte telt helt op at koge, især i pitten, hvor svedige kroppe kværnede ind og ud mellem hinanden med de helt store smil fremme.
 
"Den næste sang hedder 'Forced Gender Reassignment' og handler sjovt nok om tolerance", lød det fra scenekanten. Og sådan er det med Cattle Decapitation. Der er en mening med galskaben, og bag det ekstreme udtryk gemmer sig en oprigtig bekymring over menneskets omgang med kloden og hinanden. Læs blot teksterne til 'The Anthropocene Extinction', hvorfra vi også fik den storslåede 'Circo Inhumanitas', som handler om den systematiske mishandling af dyr i omrejsende cirkus. Ikke lige, hvad man regner med ved første øjekast. 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her