Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hardcore Showdown 2011: Lørdag

Populær
Updated
Hardcore Showdown 2011: Lørdag
Hardcore Showdown 2011: Lørdag
Hardcore Showdown 2011: Lørdag
Hardcore Showdown 2011: Lørdag
Hardcore Showdown 2011: Lørdag

Lørdagen målte sig ikke helt med fredagen musikalsk set, men den bragte festen.

Spillested
Dato
09-07-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Hvor fredagen havde virkede mere jævnt besøgt, var lørdagen en tom omgang til at starte med, men sluttede, uden at jeg kender de faktiske salgstal, mere fyldt end fredagen, men nu er As We Fight også et mere veletableret band end både Earn Your Scars og Shatterproof.

Earn Your Scars


Surt for Earn Your Scars at der ikke var så mange, men sådan set også dem for dem, der var blevet væk, for dette unge band fra Kolding, gjorde faktisk fin figur og viste potentiale. Ok, ikke alt er i skabet endnu, men især bandets halftime-elementer fungerede bemærkelsesværdigt godt, hvor de hurtige stykker og de egentlige breakdowns var mere anonyme.

Earn Your Scars har udvidet frontlinjen med en mund mere, nemlig Jelle (fra Vejle, blev man oplyst), og kontrasten mellem hans klassiske hardcorerøst, og Berlins mere higpitchede var bestemt potent og energisk. En fin start på aftenen alt i alt.
Karakter: 3


Shatterproof


De Københavnske farver skulle forsvares af Shatterproof, men det blev desværre ikke gjort helt så godt, som bandet ellers kan gøre det, og det kom derfor aldrig til at blive så pågående, som hardcore bør, og især når man som Shatterproof gør en dyd ud af at være true mod genren.

Stilen er tilbagelænet, men til denne koncert nok en tand for meget, for det virkede som om at opmærksomheden musikerne imellem, ikke nåede op på det niveau, hvor musikken bliver knivskarp. Derfor havde de lidt svært ved at hive fat i den beskedne skare der på dette tidspunkt af aftenen var mødt frem.
Karakter: 2


Agnostic Front


Med Agnostic Front kom festen. Så kort kan det siges. Stemningen var ellers sløv, da de startede, men ikke siden jeg for en del år siden var til Saxon-koncert i Pumpehuset, har jeg oplevet et band i den grad ruske op i koncertgængerne, men det er nu også en kunst, som kun de allermest drevne mestrer, hvilket man må sige at det 30 år gamle hardcore-act er. (Saxon ligeså, men det er en anden historie...)

At det lykkedes for orkestret, skyldes først og fremmest den vilje der lå bag hver eneste akkord og hver eneste ytring, men frem for alt viljen til at levere en hardcorekoncert. Og at bandets ældste er i deres slut-fyrrere, var i den forbindelse mere et plus end et minus, da det ikke bed på dem, at publikum i begyndelsen var lidt afventende.

Der er faktisk kun et medlem tilbage i bandet, af dem der startede det, og det er Vinnie Stigma. En lille mand der spiller en meget indædt spade og som i øvrigt ikke gør så meget væsen af sig. Bemærkelsesværdigt er det dog, hvor let, ligetil og ud ad landevejen han får det til at lyde uden at det mangler bid. Det andet medlem, der har været med næsten fra start er manden med signaturstemmen, Roger Miret, var en meget troværdig skikkelse, der ramte samme vokal som på plade - så kan man mene om den, hvad man vil - men det var i høj grad hans drevne myndighed, der hev showet hjem.

Koncerten bar præg af at bandet var afsted for at promovere den seneste udgivelse 'My Life, My Way', og titelnummeret herfra gjorde sig særlig godt. Også den spansktekstede 'A Mi Manera' var ganske dansabel, og i det hele taget gjorde musikken sig meget bedre live end på plade, hvor den manglende opfindsomhed ikke bliver vejet op live af ren og skær spilleglæde, og dén var ud over det sædvanlige.
Karakter: 4