Headbanging i stiletter
Populær
Divaen Tarja havde masser af udstråling og ægte spilleglæde i et meget professionelt show.
Man skulle tro, at finske Tarja Turunen og hendes band var klar over, at de var oppe imod radioprogrammet Sort Søndag, hvis man skal finde en årsag til den ret tidlige koncertstart. Der er nu ikke noget galt i at slutte før 22 på en søvnig søndag, og med undtagelse af tilrejsende publikummer, som pga. uvejr ikke fik hele koncerten med, så var folk umiddelbart også tilfredse nok med, at det ikke blev hele natten.
Samtidig var det sidste show på touren, så det kunne også blot betyde, at nu skulle bandet bare i gang med at feste hurtigst muligt. En følelse af hastværk fik man nu ikke - der var både tid til masser af egne sange, et par Nightwish-sange, trommesolo, et akustisk sæt og kjoleskift.
Tarjas stemme var som bandet: lige i øjet og professionelt udført. Det virkede som om, at hun virkelig mente det, og blev rørt over den massive feedback hun fik fra et godt pakket Lille Vega, som koncerten var blevet flyttet til, da Store Vega ikke kunne fyldes ud. Mellem numrene var hun ligeså lattermild, som da vi interviewede hende.
Dilemmaet var det samme, som da seneste album blev anmeldt: kunne sådan en omgang opera-agtig vokal gå i tråd med metalguitarer - og så endda "live"? Resultatet var som på nævnte album en god blanding af "både og".
For de stille passager er mest egnede til de fans, der er virkeligt inde i materialet og kan hver en tone. Vist synger hun smukt, men det kan også blive lidt prætentiøst og endda kedeligt.
Således var det korte akustiske sæt ikke lige spændende, selvom det var rørende smukt, da Tarja selv satte sig til klaveret. Det var til gengæld rockende fedt, når der var fuld strøm på bandet og trommeslager "The Beast"s trommer tordnede af sted, mens den distortede cello stjal et par soli, mange andre ville lade guitaren lire af.
Stilede bevægelser i stilletterne
Ekstranumrene var selvfølgelige. Publikum gjorde ikke mine til at fortrække, og sådan et begejstret publikum ville sikkert ingen kunstner vende ryggen. Ind kom Tarja hvid kjole i stedet for den sorte sag fra tidligere og levede sig godt ind i 'End of All Hope' - oprindeligt en sang, hun har sunget i Nightwish-regi.
Efter 'Until My Last Breath' hyldede bandet hinanden og publikum inden der blev rakt ud til de forreste rækker, og begejstrede fans fik et strejf af divaen, der denne aften havde vist, at stilletter ikke var en hindring for et aktivt sceneshow.