SRF' 18: Græskarrene red ind i skyerne
Populær
Kiske, Deris & Hansen viste os vejen til Helloweens tidlige sangskat, og generalprøven til sommerens Pumpkins United-festivaltour vandt på partystemning og stærke schlagere på stribe.
2. Dr. Stein
3. I´m Alive
4. Waiting For The Thunder
5. Starlight/Ride The Sky/Judas/Heavy Metal (Is The Law) (medley)
6. A Little Time
7. If I Could Fly
8. Power
9. How Many Tears
10. Eagle Fly Free
11. Keeper Of The Seven Keys (edit)
----
12. Guitar Solo
13. Future World
14. I Want Out
Som start på sommerens Pumpkins United-festivaltour havde græskarhovederne denne gang premiere i Sölvesborg, og mængden af Helloween-trøjer og patches på vestene foran Sweden Rocks næststørste scene fortalte, at denne forening af alle deres tre forsangere igennem tiden var længe ventet! Andi Deris og Michael Kiske havde behørigt matchende jakker til lejligheden, så man ikke var i tvivl om, hvem der skulle føre os gennem denne halvanden times tour de force i bagkataloget, og da klassikere 'Halloween' lagde fra land med Kiskes velkendte skrig i omkvædet var genhørets glæde sikret.
Som de fleste læsere givetvis vil være bekendt med, var især de første 10 år af græskarrenes virke en turbulent tid. Kai Hansen førte i starten gruppen an med Michael Weikath (guitar) og Markus Grosskopf (bas) og deres eget take på tidens speedy thrash metal, inden Kai Hansen ønskede at fokusere på guitarerne, hvorfor unge Michael Kiske med den genkendelige lyse røst kom med. Det var startskuddet til den mest hyldede æra med de klassiske 'Keeper of the Seven Keys'-album, der stadig den dag i dag fremstår som en af power metallens væsentligste grundpiller, som man også kan læse mere om i vores Metaldiktator om første del her. Kai Hansen viste sig dog at søge andre græsgange med soloprojektet Gamma Ray, og således sejlede bandet i flere retninger, delvist motiveret af pladeselskabet. Kiske blev af flere årsager smidt på porten efter den mere poppede 'Chameleon', men med Deris gik bandet i retning mod nye højder på den stærke 'Master of the Rings', om end der er udbredt enighed om, at guldet i deres karriere primært er at finde på de tidlige plader.
Af samme årsag havde tyskerne på denne afkortede sætliste også med 8 ud af 13 numre lagt al hovedvægten på de to 'Keeper of the Seven Keys'-plader. Det kan være en blandet oplevelse med denne type festivalkoncerter, hvor bands blot hylder deres storhedstid og stort set negligerer alt andetn. Man fristes til at tro, det blot handler om at please de mindre velbevandrede i diskografien, som typisk er at finde på festivaler, hvor man nemt bare kan tage endnu en koncert med i pakken, nu man alligevel er der. Som det dog også skulle vise sig senere med Uriah Heep dagen efter, var dette en af den slags koncerter, hvor kemien var til stede, og hjertet for storhedstiden bankede.
Kiske og Deris udgjorde et smukt makkerpar, hvor Deris typisk lagde sig i det mere normale stemmeleje, og Kiske tog sig af de høje pitches, som han tydeligvis stadig mestrer til punkt og prikke. Kombinationen gav en stærk dynamik til koncerten, dog midlertidigt on hold da Kai Hansen tog teten med et stærkt medley af bl.a. 'Ride the Sky' og 'Heavy Metal (Is the Law)' fra de tidlige år, hvoraf sidstnævnte gudskelov har overlevet tidens tand bedre end sangtitlen selv.
Der var dømt party metal fra start til slut, og svensken var tydeligvis vel opdraget med fællessang det meste af koncerten igennem. Feststemningen var sikret, og efter græskarballonerne var blevet sendt til vejrs under 'Future World', kunne vi forlade Sweden Rocks næststørste scene til lyden af hittet over dem alle, 'I Want Out', med forundringen over, hvorfor et band af denne kaliber ikke var havnet på hovedscenen. Så er det jo til gengæld godt, at vi får rådet bod på dette på næste lørdag, når der er mødepligt til græskarkaravanens næste stop på Refshaleøen.