Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hollandsk detronisering

Updated
Hollandsk detronisering
Hollandsk detronisering
Hollandsk detronisering
Hollandsk detronisering

God Dethroned er veteraner indenfor deres fag, og viste at deres niche stadig er deres og deres alene.

Dato
06-11-2009
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
4

For mange er God Dethroned en del af b-kæden indenfor death- og blackmetal. De var nogle af de første der forsøgte at fusionere de to genrer, og kunne som sådan sagtens akkrediteres som værende medspillere til at skabe en genre der i dag er ved at eksplodere af nye bands. Men God Dethroned har aldrig opnået den anerkendelse, de fortjener.

Det rådede Aalborg Metal Festival dog heldigvis en smule bod på fredag aften. En fortjent placering på plakaten og en lille time til at spille deres bedste materiale, hvor de kælede for publikum med gustne skæringer som 'The Christhunt' og 'The Grand Grimoire' samt den nye 'Passiondale'. De erfarne religionskrigere stormer stadig derud af, og det med en kvindelig guitarist som ikke lod sine mandlige kolleger i branchen noget at ønske. Her var strengene glohede fra første sang til sidste strengeslag. Og forsangeren har også stadig sin snerrende vokal i behold, hvorfor God Dethroned blev en dejlig, ond og befriende oplevelse.

De høstede den anerkendelse, de har fortjent, og publikum applauderede deres trofaste indsats til genren og musikken. God Dethroned er blandt de usungne helte i branchen, og det var rart at se dem skide på det faktum og bare levere noget lækker black metal.