Copenhell '17: Folkemusikkens favntag med metallen Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/89/e7/87/-XTD9217-43-1498559905.jpg
25. Juni 2017    

Huldre satte igen gang i kædedans og fest med et imponerende musikalsk mix af folkemusik og letfordøjelig metal.

Kunstner
Dato
24-06-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Huldre spillede for blot to år siden på selvsamme Hades-scene, og det var dengang tydeligt, at det høje humør i musikken, der ligger solidt i mixet mellem folkemusik og metal, var noget, der behagede Copenhell-publikummet. I år var der mødt endnu flere frem, imponerende mange må det retteligt hedde, og de fik et ligeledes imponerende syn at se: Det var nærmest som et kigge ind i en skov, sådan som Huldre igen havde taget naturen med ind på scenen. Hvis man syntes, der var meget sidst, så var det endnu vildere denne gang. De grønne omgivelser klæder dem godt og passer ind i konceptet. Det var virkeligt gennemført!

Hvor bandet før gerne har startet i det stille med en fokus på vokalist Nanna Barslevs smukke vokal, så gik bandet mere direkte til sagen med sangen ‘Ulvevinter’. ‘Trold’ bragede ikke blot gennem landsbyen i teksten, men fik publikum til taktfast at trampe, så jorden rystede. Igen var lyden god her på Hades, lige fra guitar, trommer og bas til vokal, violin og drejelire.

Bandet virkede, trods et solidt fremmøde i 2015, lettere overraskede over, hvor stor opbakningen faktisk var denne eftermiddag. Nanna Barslev annoncerede flere gange sangen ‘Knoglekvad’, men den kom dog først til sidst. Lige den del virkede lettere forvirret eller fjollet. Ligesom snakken mellem numrene om, hvad den næste sang handlede om. I sig selv interessant nok, og med til at anskueliggøre, at bandet tager inspirationerne fra folkemusikken og historiefortællingern heri alvorligt, men leveringen mindede om børneteater, hvor der blev snakket lige lovligt meget i børnehøjde. Det skal ikke lyde som et krav om at brøle budskabet ud og tromme sig på brystkassen som en anden Dez Fafara (DevilDriver), men der må også godt være den her fornemmelse af, at dem på scenen er en slags uovervindelige helte. Det blev for jovialt, ligesom karamelkastningen under flere numre gjorde det.

Intet kan dog rykke ved, at Huldre med musikken har publikum i deres hule hånd og kan få folk, der ellers ikke er blege for at råbe “SLAYER!” ved enhver given lejlighed, til at gå arm i arm og danse kædedans med vennerne ved siden af. Specielt kuldegys-fremmanende var formidable ‘Fæstemand’, hvor publikums smukke gjalden med på det gentagne “for hun har trolovet den ridder” var fællessang på allerhøjeste niveau. Som skrevet på disse sider om det seneste album, så er det, som om Huldre har forbedret sig inden for både den del, der bunder i folkemusik, og den del, der har rødderne solidt i metallen. Og det kom på fornem vis til udtryk her lørdag, hvor solen så småt blev spillet frem på en ellers regnfyldt dag.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her