Intimoplevelse for de få
Populær
Amerikanske Natur leverede en ganske fin performance, svenske Antichrist var generisk kedelige, og tyske Occvlta havde alle odds imod sig.
Tre navne, tre lande og et spillested. Med det svenske thrash metal-band Antichrist øverst på plakaten havde Loppen yderligere åbnet dørene for det amerikanske heavy metal-band Natur og det tyske doom-band Occvlta. Umiddelbart tre gode grunde til at tage forbi Christianshavn en ellers halvkedelig onsdag aften.
Bragede løs på heavy-tangenterne
Efter lidt tumult angående rækkefølgen endte det med, at Natur var aftenens første band på scenen. Det resulterede i et ganske hyggeligt møde med den amerikanske kvintet, der leverede såvel habile skæringer som højt humør, det sidste til trods for et utal af problemer med både lyd og instrumenter. Hvad angår lyden, var der heldigvis kun tale om småproblemer, primært Joey Baloneys vokal, der var justeret for lavt. Det var hurtigt indstillet, og den guitar, der senere hen sluttede sit liv, blev ligeledes hurtigt udskiftet.
Med bandet 70’er-lydende mix af klassisk heavy metal og thrash-elementer serverede Natur et fint indblik i bandets kompetencer og bagkatalog. Numre som ’Spider Baby’ og ’Vermin Rift’ blev leveret intenst og sprudlende og gav lyst til mere. Publikum, der i aftenens kontekst bestod af intet mindre end rundt regnet 40 personer, lod ligeledes til at nyde de amerikanske toner – og der var reelt heller ikke grund til andet. Og dog. Netop Baloneys vokal var ganske kedelig at høre på. I kontrast til den sprudlende energ,i der ellers prægede Naturs musik, var vokalarbejdet slet ikke på niveau. Dermed også sagt, at kvintetten stod stærkest, når Baloney holdt munden lukket.
Overordnet set leverede Natur en ganske fin koncert. Nuvel, der var småproblemer og halvkedelig vokal, men ellers bragede amerikanerne løs på alle de gode heavy metal-tangenter.
Generisk uopfindsomhed
Kort tid efter havde det svenske old-school thrash metal-band Antichrist fundet vej til scenen. Desværre ikke medførende koncertstart, da bandet skulle bruge et mindre kvarter på at indstille deres lyd. Tid, der, ironisk nok, virkede fuldstændigt forspildt, da bandet slog de første takter an. Vokal og leadguitarist var begge horribelt indstillet i forhold til resten af bandet, der overdøvede i et forfærdeligt støjinferno. Elementer, der kunne justeres, og som blev det, men først efter alt for lang tid. En skidt start for kvintetten, der i det hele taget havde en sløj aften. Med de forskellige lydproblemer fremstod bandets kompositioner generiske, kedelige og uopfindsomme. Kompetencerne og de gode ideer var uden tvivl til stede, men publikum fik sjældent mulighed for at opleve disse i gunstige omgivelser.
45 minutters tid bragede Antichrist af sted i højt tempo uden at se sig nævneværdigt tilbage. Publikum lod heller ikke til at være overbeviste og svandt langsom væk mod slutningen af koncerten. Alt i alt en knapt så interessant oplevelse, og man kunne undres over, at svenskerne originalt havde indtaget placeringen øverst på plakaten.
Tysk standarddoom
Sidst men ikke mindst havde den tyske doom-kvartet Occulta fået fornøjelsen af at lukke og slukke denne knap så interessante aften på Loppen. Heldigvis havde tyskerne i sinde at gøre deres bedste for at lukke med manér.
Tidspunktet og det enormt indsnævrede publikum (ca. 15 mennesker) taget i betragtning var Occvlta sat over for lidt af en udfordring. Den blev dog taget ganske fint op, selvom det tydeligt og meget naturligt var en smule demotiverende at være sidste band på scenen denne aften. Det forhindrede dog ikke kvartetten i at brage af sted på bedste vis, hvor især bandets forsanger forsøgte at skabe lidt intensitet. Occvlta leverede en række ganske fine kompositioner, men som resten af aftenen formåede de ikke rigtig at imponere. Genren og kompositionerne var hørt før og i langt mere interessante udgaver. Derved efterlod Occvlta scenen, Loppen og København med samme indtryk som hele aftenen: Der blev udvist gode elementer og kompetencer, men mangel på gode kompositioner og levering. Aftenens bedste oplevelse var uden tvivl amerikanske Natur, der gerne måtte besøge Danmark igen og gerne uden ligeså mange uheld som ved aftenens koncert. For en gangs skyld fungerede det heller ikke lydmæssigt for Loppen, selvom den ellers kyndige og ganske kompetente lydmand gjorde sit for at holde styr på det lydinferno, der ellers prægede aftenen.