Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Jazzhouse + Russian Circles = Succes

Populær
Updated
Jazzhouse + Russian Circles = Succes
Jazzhouse + Russian Circles = Succes
Jazzhouse + Russian Circles = Succes
Jazzhouse + Russian Circles = Succes
Jazzhouse + Russian Circles = Succes
Jazzhouse + Russian Circles = Succes
Jazzhouse + Russian Circles = Succes
Jazzhouse + Russian Circles = Succes

Tirsdag aften var sat i trioernes tegn, da Jazzhouse lagde scene til Helms Alee og Russian Circles. To koncerter af vidt forskelligt format.

Spillested
Dato
28-04-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Efter det lukkede jazzland, Jazzhouse i København, begyndte at åbne dørene for mere guitardrevet musik, er der blevet budt på flere interessante koncertmuligheder inden for det intime spillesteds rammer. Tidligere på året gæstede det amerikanske drone-band Earth stedet, og disse gode takter fortsatte med aftenens arrangement i form af endnu to amerikanske bands bestående af Helms Alee og Russian Circles.

Helms Alee

Den Seattle-basserede trio bevæger sig i en genremæssig gråzone af et mash-up af mange forskellige inspirationskilder. Der er tydeligt hentet en stor del i sludgemetal balanceret med en knivspids prog- og post-punkelementer. Trioen blev dannet i 2007 og har tre fuldlængdealbums på samvittigheden, hvoraf seneste, 'Sleepwalking Sailors', udkom i 2014. Guitarist, og eneste mandlige medlem, Verellen, som hovedansvarlig for den rå sludgede vokal i pendant til James’ soulede vokal og Margullis’ skønsang. Et interessant setup, der tildels fungerer på plade, men som slet ikke fungerede i aftenens livekontekst.

Med den fine akustik i Jazzhouse og et godt fyldt/spændt publikum, havde bandet ellers noget nær et optimalt udgangspunkt for deres del af aftenen. Med numre som ’Pleasure Center’, ’Pinniped’ og ’Ripper No Lube’, formåede Helms Alee såvel at fremvise deres musikalske univers og forcer, som at udstille deres ganske specifikke mangler. Med netop trioens tredelte vokalarrangementer værende et centralt punkt i bandets kompositioner, var følgende punkter ganske frustrerende: 1. Verellen ville gerne levere en rå vokal, men formåede ikke og lød størstedelen af tiden som om han havde problemer med halsen. 2. James’ vokal lå for lavt i mixet og druknede i bas og trommer. 3. Margullis’ leverede på ingen måde skønsang, men lød mest af alt som en rockmama, der havde indtaget alt for meget røg og alkohol.

Ser man bort fra dette ganske markante problem med vokal, fremviste trioen et interessant og spændende musikalsk univers. Koncerten havde fokus omkring Margullis’ bombastiske trommespil, der fremstod som bandets hjerterytme. Herfra pumpede energien mod hver sit yderpunkt af scenen, hvor specielt den tordnende bas var en fornøjelse. Med denne vifte af positive versus negative faktorer, må det konstateres, at Helms Alee var en blandet oplevelse. Musikalsk fyldt af positive elementer, mens vokalarrangementerne faldt fuldstændigt til jorden.

Russian Circles

Til trods for at den amerikanske post-rock trio efterhånden har gæstet Danmark flittigt, senest på KB18 ligeledes i København, var aftenens koncert succesfuldt udsolgt. Under normale omstændigheder betyder udsolgt snæver plads mellem andres armhuler, med folks øl ned af ryggen. I Jazzhouse sammenhæng betyder det godt pakket, men plads til at bevæge sig, hvilket absolut er værdsat. Derved også sagt, at Russian Circles kunne gå på scenen til en pænt fyldt sal, der på daværende tidspunkt var mere end parat til atmosfæriske post-rock hymner.

Effektivt startet med ’Deficit’, lagde trioen på et tidligt tidspunkt bunden for aftenens koncertoplevelse. Lydmæssigt skulle der heller ikke mere end nogle få finjusteringer til, før de mange elementer, såvel tunge og drevne som lyse og smukke, stod skarpt.

Generelt var der noget yndefuldt og balanceret over trioens performance på scenen. Sullivan samplede, loopede og leverede de komplekse riffs med en overlegenhed og ynde, så de fleste blandt publikum sandsynligvis ikke bemærkede det. DeKuiper derimod var bandets fanden i voldske element, der med bas aggressivt dundrede af sted og sendte bølger af tunge hooks ud mod publikum.

Midt på scenen, bag det sænkede trommesæt, fremstod Turncrantz, ligesom Margullis under Helms Alees opvarmning, som nerven der bandt det hele sammen. En opsætning der gjorde sig gældende under hele koncerten, hvor bandet leverede en setlist, sammensat af numre fra hele bagkataloget. Tilfældigt udplukket fik publikum bl.a. fornøjelse af ’309’, ’Geneva’ og ’ Youngblood’. Alle leveret indlevende og engageret. En faktor der utvivlsomt havde stor andel i publikums ganske begejstrede gestikulering, foran scenen såvel som helt tilbage i salen. 

Alt var dog ikke fryd og gammen. Går man til en koncert med et instrumentalt band, med dybe rødder i amerikansk, atmosfærisk post-rock, er det nødvendigt, at der er konsensus om netop førnævnte præmisse for koncerten. Det være sagt, var koncertens lange ambiente pauser mellem flere af numrene med til at trække liv ud af koncerten. Publikum benyttede muligheden til at småsludre, mens bandet udtryksløst stod stille på scenen, primært indhyllet i mørke. De første par gange trioen energisk satte i gang efter en af disse pauser, var det ganske effektfyldt, efterfølgende blev det til irriterende ventetid.

Samlet set var tirsdag aften i Jazzhouse en ganske fornøjelse oplevelse. Helms Alee overbeivste ikke, men leverede dog flere interessante elementer, mens Russian Circles spillede som forventet af aftenens hovednavn og langt hen af vejen var det en succes.