Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Julegilde for motorhoveder

Populær
Updated
Julegilde for motorhoveder
Julegilde for motorhoveder
Julegilde for motorhoveder
Julegilde for motorhoveder
Julegilde for motorhoveder

Norske Jørn Lande vandt nye tilhængere, og Motörhead beviste igen-igen, at de er verdens sejeste trio. Stort julegilde i Vega søndag aften.

Kunstner
Spillested
Dato
04-12-2011
Label
Distributør
Trackliste
Jorn:
1. Road of The Cross
2. Shadow People
3. Man of the Dark
4. The Inner Road
5. Below
6. Lonely Are the Brave
7. Rainbow In the Dark
8. War of the World

Motörhead:
1. Bomber
2. Damage Case
3. I Know How To Die
4. Stay Clean
5. Metropolis
6. Over the Top
7. One Night Stand
8. The Chase Is Better Than the Catch
9. Get Back In Line
10. I’ll Be Your Sister
11. The One To Sing the Blues
12. Orgasmatron
13. Going to Brazil
14. Killed By Death
15. Iron Fist

Ekstra:
16. Whorehouse Blues
17. Ace of Spades
18. Overkill
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

Der er gennem årene sagt, skrevet og i det hele taget ytret temmelig meget om 65-årige Lemmy Kilmister og hans lille orkester, Motörhead.

Mestendels fordi manden er et fænomen. Imod alle odds lever han stadig. Han og orkestret udgiver stadig plader. Og de spiller stadig live.

Selvfølgelig gør det det. De kan ikke andet. Og de skal ikke andet.

Søndag aften var en fuldstændig udsolgt Vega helt og aldeles (over)gearet til et storstilet julegilde i motorhovedernes tegn. Og de fik, hvad de kom efter, de mange festglade publikummer.

Rock'n'roll coolness

Ja, Lemmys røst er om muligt endnu mere raspet, hæs og utydelig, end den var for 30 år siden, da Devilutions udsendte første gang stiftede bekendtskab med den. Men hvad faen gør det? Ikke en skid, for den mand kan altså svinge et plekter på sin lækre Rickenbacker-bas med den herligt og klare, forvrængede lyd.

Guitarist Phil Campbell fjoller rundt på scenen, men tag ikke fejl. Når hans fingre lyner, er det altså kvalivare, der kommer ud af Marshall'en. Cool og knivskarpe soli med til tider rigtig fed lyd er med til at gøre lydbilledet komplet.

Trommeslager Mickey Dee basker super energisk løs bag gryderne, men det er altså Lemmys plekterarbejde, der først og fremmest skaber den helt vildt smittende musikalske energi, som nærmest fik taget på Vega til at lette.

Ja, manden er 66 år lige om lidt (24. december). Men han er stadig indbegrebet af rock'n'roll coolness. Og han er stadig betingelsesløst elsket af sine fans. Lige netop dén kærlighed er altså en fornøjelse at overvære. For den kommer fra den lettere erotisk buttede husmor midt i 40'erne - og fra hendes mand, deres søn/datter.

Mennesker i alle aldre falder for Motörhead, og hvorfor egentlig det? Har du hørt ét nummer med bandet, har du jo hørt dem alle, kan indvendingen lyde.

Men så stil dig ned midt blandt publikum en søndag aften i starten af december og lad dig rive med af den yhyggeligt smittende metalboogie, som verdens sejeste trio serverer for dig. Du vil jo slet ikke kunne stå stille - jo, hvis du altså hedder Lemmy... Du vil ikke kunne lade være med at smile. For du er ramt midt i mellemgulvet, midt i synet af rockens livsnerve, følelsen af at give fanden i det hele. Og bare rocke.

Det er det, Lemmy og Motörhead kan så meget bedre end de fleste. Det er det, der gør udsolgte koncerter. Det, , der gør, at man uanset alder bærer sin Motörhead t-shirt med stolthed og ære.

Energien, venner, og den glæde, den spreder. Det er Motörheads formel. Det - og så lydniveauet, som går lige i brystkassen. Hvor hjertet sidder...

Opvarmningen Jorn

Denne anmelder havde mest glædet sig til mødet med opvarmning Jorn, der er den norske supervokalist Jørn Landes orkester.

Otte numre på 35 minutter var, hvad der var plads til. Men det var nok til at vinde nye fans. Salen blev hurtigt fyldt, da først folk stiftede bekendtskab med det, der er den mægtigste heavyrock-stemme i verden i dag. Wauv!

Seks album har Jorn udgivet, men vi fik kun numre fra de to seneste. "Lonely Are The Brav" og "Spirit Black" - krydret med Dios "Rainbow in the Dark".

Et bekendtskab, som for de uvidende var nok til at ville høre mere. Et tungt, tight og tætspillet sæt, som klart gav smag for mere. Denne anmelder, der har fuldt nordmanden fra starten af solokarrieren, ville gerne have hørt nye numre.

Men publikum ville nu langt hellere høre Lemmy.