Dødstæsk i skyggen af Bowie

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/8b/87/7d/-DSF7444-20-1452673730.jpg
12. Januar 2016    

På den mest brutale mandag længe blev Vega banket godt og grundigt til jorden af Aborted og Kataklysm, mens Septishflesh blev klemt mellem de to smadre-monstre.

Kunstner
Titel
+ Septicflesh + Aborted
Spillested
Dato
11-01-2016
Trackliste
Aborted:

1. Meticulous Invagination
2. Parasitic Flesh Resection
3. Necrotic Manifesto
4. Hecatomb
5. Termination Redux
6. Fecal Forgery
7. Sanguine Verses (…Of Extirpation)
8. Bound in Acrimony
9. The Saw and the Carnage Done

Septicflesh:

1. Rising
2. Communion
3. Order of Dracul
4. Prototype
5. The Vampire from Nazareth
6. Titan
7. Anubis
8. Prometheus

Kataklysm:

1. Breaching the Asylum
2. If I Was God... I'd Burn It All
3. As I Slither
4. The Black Sheep
5. Manipulator of Souls
6. At the Edge of the World
7. Thy Serpents Tongue
8. Push the Venom
9. The Ambassador of Pain
10. Where the Enemy Sleeps...
11. Soul Destroyer
12. Open Scars
13. In Shadows & Dust
14. Crippled & Broken
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Belgisk dødsstraf

Wow! Nogenlunde sådan føltes det, da undertegnede og min medskribent Sultanen ankom mildt forsinket til Aborteds nådesløse slagtning af Lille Vega. Dog først efter et par minutter til at justere sig til de om end ikke just uvante alligevel ret dyriske omgivelser. Øllen blev slammet ned i valhalske mål, som var det på Thors befaling, mens en voksende skare stødte til i kontant adlydelse af den belgiske krigsfører af højeste rang. En af de rigtig hårde bisser i felten.

Den mægtige Sven de Caluwé, der som eneste originale medlem har rejst verden rundt med en konstant skiftende, men altid garanteret altødelæggende besætning siden 1995. 21 år i ekstremmetallens tjeneste. Og stadig en indpisker til at bange med hele ryggen som få andre. Det gjorde han i hvert fald selv i stor stil.

Bag trommerne var bandets rytme-major siden 2009, Ken Bendene, en sjælden opvisning i overskud, Flere gange blev han observeret sidde og nærmest chit-chatte – det må have været gennem mundaflæsning – med en hangaround ud i siden af scenen, mens hans fødder i inhuman disciplin pumpede som en hær af overtrætte ænder og resten klaret i storsmilende tilfredshed. Aggression før alt andet kan med rette sige, men få gør det bedre end Aborted. Og i front var der derfor aldrig nogen tvivl om, hvad Sven de Caluwé pønsede på. En wall of death. Han kommanderede rummet delt i to. Intet problem. Og med et bass-drop-breakdown  revet op fra helvede røg al fornuft bort i et kort moment af absolut destruktion.

Mission udført.

Græsk rygepause

After Aborted stødte både fotografen og den færøske kultur-attaché til det lille selskab på en mandag, der også startede nådesløst med David Bowies død. En trist, trist nyhed. Om det var for at hædre den afdøde, at alle bands denne aften uanset stil var så meget metal, som de hver især kunne være, skal være usagt, men det teatralske var i hvert fald til stede. Det betød for græske Septicfleshs vedkommende en forsanger med langt sort hår beklædt med en slags rustning på overkroppen, som man skal bære en brynje i mindst 10 år for at gøre sig fortjent til.

Gruppens synth-dødsmetal faldt dog ret meget igennem i askerne oven på Aborted. Hvilket tilsyneladede også fik flere til at søge ly i skoven, Lille Vegas rygerum etagen under koncertsalen. Her var der også nærmest  brug for dørmand i pausen mellem bandene denne aften for at kontrollere mængden af tjære i omløb. Men selvom Septishflesh for nogle stykker betød en ildpind til, så havde bandet dem, der enten var kommet for at se dem, eller som bare lod sig overbevise, i deres sikre favn. Uden at efterlade noget større indtryk, udover den ret stramme beklædning i front.

Canadisk savværk

Hele aftenen lå det i luften, at når Kataklysm spillede 'Crippled and Broken', så ville Sultanen aktiveres i ren tilbedelse af denne ydest fine dødsmetal-sang, der foruden at have et fedt omkvæd, hvor titlen råbes med stor overbevisning, også har et fedt helteagtigt mellemstykke. Selvfølgelig kom den først til sidst. Og selvfølgelig aktiverede den selv de mest nedkørte pit-aktører i en sidste stammedans om det canadiske bål.

Kataklysms musik lugter af live. Det er pakket med alle virkemidler til en god, gedigen metalkoncert. Masser af breakdowns, simple hooks og genkendelige riff. Alt sammen spillet i hænderne på fire formidable håndværkere, om end den sympatiske frontmand, Mauricio Iconos, høje vokal lød en anelse stukket undervejs. Resten af bandet spillede som et rent savværk, komplet med en benhård bassist med store ligheder med 80'ernes Chuck Norris.

En fin, rutineret indsats af Kataklysm, der rundede en sorgens dag af med allerstørste respekt,  men uden på nogen måde at stjæle det musikalske fokus i skyggen af den sorte stjerne.

Karakterer:

Aborted: 4
Septicflesh: 2
Kataklysm: 3

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her

Har du allerede en profil? så eller Opret en profil