Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lad jætterne komme an!

Populær
Updated
Lad jætterne komme an!
Lad jætterne komme an!
Lad jætterne komme an!
Lad jætterne komme an!
Lad jætterne komme an!

Tre gange på et år er ikke for meget for dette mesterlige vikingemetalband fra Sverige.

Kunstner
Spillested
Dato
15-10-2009
Distributør
Trackliste
Twilight of the Thunder God
Tattered Banners And Bloody Flags
Valkyries Ride
Asator
Varyags of Miklagaard
Hermod's Ride To Hell
Guardians of Asgaard
Where Silent Gods Stand Guard
Live for the Kill
Fate Of Norns
Death in Fire
Runes To My Memory
Victorious March

Cry Of The Blackbirds
The Persuit Of Vikings
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Frontmand og -viking Johan Hegg så oprigtigt glad ud, da han konstaterede at Amon Amarth følte sig godt behandlet og hjemme i Danmark. Tre gange har de besøgt Danmark på et år - som opvarmning for Slayer, på Roskildefestival og denne gang som headliner i Vega.

Og noget kunne tyde på, at også danskerne føler sig godt behandlet af dette svenske vikinge-dødsmetalband, for koncerten var blevet flyttet fra lille til store Vega - så flere end forventet må have købt en billet, selv Amon Amarth altså havde spillet flere gange for nyligt.

Vikingetemaet rører ved en særlig skandinavisk forbrødring og stolhed ved den hedenske fortid. Selv om den gode Hegg er nervøs for, at publikum ikke forstår ham, når han folder sig ud på svensk (hvilket man til dels ikke kan fortænke ham i), så nægtede tilskuerne ham andet, da han spurgte. Selv om man må tåle det nedrige angelsaksiske tungemål i numrene om de mægtige aser, så skal publikumskontakten i det mindste være på skandinavisk!

De mægtige aser blev nu hyldet på anden vis, end med sproget. De blev hyldet med metal. Opskriften er en effektiv og simpel gang død med svenske rødder, og selv om man hører broderfolkets kærlighed til det melodiøse også hos Amon Amarth, er det betemt langt fra popmusik, skal jeg lige love for.

Amon Amarth leverede en intens og rutineret omgang, med stort overskud, og man kunne konstatere at bandet er vokset en smule for hver gang de har besøgt landet. De enkle numre gør sig særlig godt live, og minder også en om, at det her ikke er tå-vippemusik (såkaldt "lyttemusik"), men i bund og grund rock'n'roll man bør drikke rigeligt med øl til!

Niveauet var ganske højt hele vejen i gennem, men særligt skal fremhæves det sidste nummer 'Pursuit of Vikings' blev dét mægtige punktum der er svarer til en glorværdig død i kamp! En sådan død sikrer jo een plads i Valhalla som einherjer og forsvarer af Asgård i Ragnarok. Og netop nummeret 'Warriors of Asgard' var det andet højdepunkt, ikke mindst fordi opvarmningsbandets, det hæderkronede Entombeds, frontmand Lars Göran "LG" Petrov gæsteoptrådte. Med et så stærk hold, kan jætterne bare komme an!

Entombed gjorde også en fin figur, da de lige var kommet i gang. Deres stil er mere old school end Amon Amarths, men der er noget indædt og sandt over et band, der lyder som for tyve år siden. Så det var en røst fra graven i udtrykkets positive forstand.