Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Langt fra de sorte tinder

Populær
Updated
Langt fra de sorte tinder
Langt fra de sorte tinder
Langt fra de sorte tinder
Langt fra de sorte tinder
Langt fra de sorte tinder
Langt fra de sorte tinder

Black Peaks faldt fra tinderne med et uforløst sæt i eftermiddagssolen.

Kunstner
Dato
23-06-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Kvartettten fra badebyen Brighton lagde ud med 'Glass Built Castles', som også åbner debutalbummet 'Statues' fra i år. Med længder albummets bedste nummer, hvor især forsanger Will Gardner får givet smagsprøver på hele sit vidtfavnende repertoire af højt pitchede skrig, falset og en herligt melodisk ren sang, som får lov stråle i det storladne omkvæd, hvis iørefaldende kvaliteter får det til at klæbe sig til øregangene med det samme.

Desværre for bandet  – og publikum – skulle de nok have ventet lidt med dette nummer, til den værste rust var banket af stemmebånd og instrumenter.

Pladens stramme dynamik i samspillet blæste væk i eftermiddagssolen, og vekselvirkningen mellem det rolige vers, som bygger spænding op, og det store omkvæd blev uskarp og mudret. Især fordi forsangeren slet ikke pitchede rent nok til at overbevise om de skønsangskvaliteter, man som lytter bliver lovet på pladen.  

Ét pletskud i bøssen
'Glass Built Castles' er en ørehænger lige efter sangskrivningshåndbogen, men det er tilsyneladende også den eneste gang, bandet har ramt plet. Der var ikke mange andre numre på repertoiret med samme gennemslagskraft. Der mangler noget identitet og særpræg, og det bar resten af koncerten desværre præg af.

I glimt var der gode øjeblikke, hvor bandet ramte hinanden og den rytmisk kantede afart af emocore, som de gør sig i. Blandt andet i den fine 'To Take the First Turn' med endnu et flot omkvæd – her var Will Gardner blevet varmet op – Mastodon-lignende løb på guitaren og semikompleks rytmik. Generelt leverede især trommeslager Liam Kearley et veludført stykke arbejde, men det var ikke nok til at veje op for den manglende kvalitet i vokalarbejdet, som fik Black Peaks til at falde tungt fra tinderne og fladt ned på Copenhells ubarmhjertigt hårde beton.   

En underligt uforløst affære, hvor bandet uden tvivl gav alt, hvad de havde, men hvor materialet bare ikke var godt nok til at engagere og underholde over 40 minutter i eftermiddagssolen. 

Bandet annoncerede, at de vender tilbage til Danmark og Pumpehuset i september, så de får en chance mere til at bevise, at de godt kan. Viljen var til stede.