Legendarisk doom Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/55/67/3b/22476_H1W7932_1334875945.jpg
19. April 2012    

The Obsessed leverede deres første koncert i atten år med en på én gang meget imponerende men også lidt indstuderet nerve.

Kunstner
Spillested
Dato
14-04-2012
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

For heavy musikkens rutinerede læderhalse er Scott Weinrich aka Wino obligatorisk materiale og har været det i mange, mange år. For nærværende skribent er Wino blevet vendt på pladespilleren ugentligt lige siden man overværede hans fantastiske koncert med Saint Vitus på Loppen tre år tilbage, og han bliver ved med at tage fat om nosserne på én, hver gang man dykker længere ned i hans bagkatalog, der består af doom for alle pengene.

En ven af Roadburn

Wino har de senere år været en markant tilbagevendende skikkelse på Roadburn, hvad enten det har været under eget navn (2009), som del af Saint Vitus (2009), Shrinebuilder (2011) eller The Hidden Hand (2007). Til trods for at Wino uden tvivl er blevet en ven af Roadburn-huset, så var det i år alligevel et af festivalens største scoops, at de kunne få ham til at re-hooke op med Guy Pinhas og Greg Rogers og for one night only (i hvert fald indtil videre) blive gendannet som The Obsessed.

Med bandets spæde start dateret slut-70’erne, er The Obsessed et af Winos ældste musikalske doombørn. Der skulle godt nok en stribe demoer til, før bandet så sin selvbetitlede fuldlængdedebut udkomme i 1990, men herefter gik det så også tjept med yderligere to udgivelser, henholdsvis 'Lunar Womb' i '91 og 'The Church Within' i '94. Herefter satte Wino en stopper for bandet og dannede i stedet Spirit Caravan.

Progressiv doom

Wino har været det eneste medlem af The Obsessed, som har været med på samtlige tre udgivelser, og ud over Wino bestod line-uppen for gendannelsen altså så af Pinhas og Rogers, som tilsammen udgør den originale trio fra perioden omkring indspilningerne af 'The Church Within'.

Den trekløver-diskografi, som The Obsessed har udgivet, er formentlig det bedste materiale, Wino overhovedet har sat sit navn. Kort beskrevet består Obsessed af doom-riffs, som kun Wino kan skrive dem, tilsat en speciel progressiv metalnerve, som man måske vil nikke genkendende til, hvis man samtidig er bekendt med The Hidden Hand. I hænderne på The Obsessed virker de proggede overgange dog langt mere symbiotiske med doom-elementerne, end det gør hos The Hidden Hand.

Indbyrdes forståelse

Både det progressive og det doomede skinnede dejligt igennem i en åbningskvartet, der bestod af 'Tombstone Highway', 'Brother Blue Steel', 'Streetside' og 'Jaded', hentet fra alle tre studieplader. På de to førstnævnte sange er det nemt at høre, at de overlapper med Winos tid i Saint Vitus. Riffene på disse har samme kontanthed. Det er anderledes med 'Streetside', der er fra 'The Church Within' og som har en 90’er-agtig ting kørende samt ikke mindst et tilbagelænet progressivt mellemstykke.

Greg Rogers og Guy Pinhas skal begge fremhæves, som de lagde et par solide bunde bag henholdsvis trommesættet og basguitaren. Det synes tydeligt, at de har været på vejen med Greg Anderson og de tunge melodier i Goatsnake på det seneste. Rogers baskede i hvert fald igennem på tønderne, som var der ingen dag i morgen, og den indbyrdes forståelse mellem disse to musikere var fantastisk.

Solid vokal

Fra start til slut var det Winos vokal, der sådan virkelig imponerede. Faktisk var den tæt på at være festivalens mest gennemtrængende "lyd" overhovedet i år. Den største sal i koncertbygningen 013 er kendt for at have den solideste lyd, men den toppede alligevel sin egen høje formåen med den bund, som den supplerede Winos dybe gravvokal med. Im-po-ne-ren-de!

Derudover var det dog også ret tydeligt, at det var et øvet sæt, man overværede. Det havde en snert af øvelokale-vibe. Efter atten års pause kan man vel ikke rigtig havde forventninger om andet, men en lidt stivnakket præstation overskyggede alligevel for ens indlevelse i koncerten. Skidtet blev leveret blændende og rent musikalsk var der også en nerve, der stemte overens med den nerve, man kender fra pladerne. Men man savnede alligevel en lidt løsere tilgang til materialet.

Herfra krydses der fingre for langt flere koncerter med The Obsessed fremover, for man skal lede længe efter et bedre doomband overhovedet.









Læserkommentarer

Har du allerede en profil? så eller Opret en profil
ja, det kan jeg godt se. fedt. de har sgu altid et dejligt line-up dernede. hvem der bare var så heldig at skulle derned.

hellfest.

ja, det kan jeg godt se. fedt. de har sgu altid et dejligt line-up dernede. hvem der bare var så heldig at skulle derned.

Fed roadburn raportage. Dog har The Obsessed i hvert fald en koncert mere planlagt - Hellfest 2012! Det bliver stort.

Ikke helt den eneste

Fed roadburn raportage. Dog har The Obsessed i hvert fald en koncert mere planlagt - Hellfest 2012! Det bliver stort.