Mægtig tristesse kørte i russiske cirkler
Populær
Russian Circles kom, så og spillede sig sikkert igennem en sætliste med en aggressiv storladenhed, der er få forundt, men som også i længden lagde en dæmper på showet.
02. Vorel
03. Deficit
04. 309
05. Afrika
06. Harper Lewis
07. 1777
08. Mota
09. Mladek
Encore:
10. Youngblood
De er ikke just sjældne gæster her på egnen. Således var det tredje gang inden for et år, at de instrumentale post-metallere Russian Circles – fra Chicago vel at mærke – lagde vejen forbi vores lille rige.
Hvis genren har været nede at vende, så er der meget, der tyder på, at den igen har fået al tænkelig luft under vingerne – både med de hyppige visitter af nærværende band og ikke mindst med den nye og ret så fantastiske festival A Colossal Weekend, som Russian Circles også headlinede til festivalens debutår i fjor.
I mellemtiden har de sluppet det nye album 'Guidance', hvorfra næsten halvdelen af aftenens sætliste var fisket fra – og det var ikke nogen ubetinget succes.
Der var mødt et talstærkt publikum op – til trods for det sene spilletidspunkt denne onsdag aften. Bandet gik først på klokken 23 og bød på hele halvanden time i deres lige dele storladne og hårdtslående univers. Som ikke bare er sigende for Russian Circles, men hele genren.
Hvad der til gengæld gør – og altid har gjort – at Russian Circles skiller sig så meget ud og støt og roligt har spillet sig hele vejen til toppen, er, at de konsekvent holder lytteren i et dystert, til tider nærmest helt goldt og kynisk univers, hvor selv de melodier, som oftest løfter en op fra sølet, fortsætter med at føles som en kold hånd på skulderen.
Det er smukt – tæt på tårevædende – men også meget udfordrende i længden at finde fornøjelse i. Det gør det nye album 'Guidance' desværre ikke meget for at ændre på. Hvorfor vil jeg tillade mig at lade vores dygtige skribent Jon Albjerg Ravnholt forklare – sakset fra hans trestjernede anmeldelse:
“Tag ikke fejl: ‘Guidance’ er en smuk, smuk plade, og der er intet at udsætte på de godt 40 minutter, man lader sig føre afsted af den. Trommerne ruller afsted i mønstre, der føles udfordrende uden decideret at kræve noget af en, melodierne og klangene er aldeles henrivende, guitaren og bassen kontrasterer hinanden på formeste vis med modspil, plads og harmonier.
Problemerne melder sig først bagefter, når man prøver at genkalde sig, hvad det egentlig er, man lige har hørt, og intet, absolut intet, melder sig. Ikke så meget som et riff eller en melodilinje springer frem, ikke et eneste af de mange tunge stykker, man ved, man har hørt, dukker op og får en til at nikke for sig selv. Det er pist væk: Det har været der, og det har ikke efterladt sig noget indtryk.”
Mere præcist kan undertegnende ikke selv beskrive det. Der mangler simpelthen flere genkendelige melodier og stykker i bandets musik, hvilket også gør, at de stadig mangler at lave det store forkromede værk, hvor alt går op i en højere enhed. I stedet er det mere i de enkelte numre, plukket fra hele diskografien, at bandet liver op. Som det blandt andet er tilfældet med flere af aftenens numre, der ikke var taget fra 'Guidance'.
Især den hårde 'Deficit', den meget smukke '1777' og “hittet” 'Mladek' – med det superfede basriff – stak ud som store, behagelige bølger, der skyllede ind over det drømmende publikum, hvor de, som råbte med fadøl i hånden, virkelig stak uheldigt ud.
Hver især er Russian Circles formidable musikere. Guitarist og art bandleder, Mike Sullivan, har nærmest sat sine egne standarder for, hvor langt man kan komme med kun en guitar og et pedalboard fyldt med virkemidler. Og ikke overraskende var der mindst 30 mennesker henne at knipse billeder af det, inden showet startede. På bassen er altid seje Brian Cook et sandt bæst med sin ultra-knasende lyd.
Intet ondt ord at sætte på fremførelsen, men den manglende variation i udtrykket og store kærlighed til bare at smadre igennem frem for at spille sig ud ad mere spændende veje kvæler bandet i længden.
Der blev dog sat et gedigent fuldfedt punktum med den almægtige 'Youngblood' fra debutpladen, der brillerer i al sin galop og storslåethed. En kendt skabelon, men måden, hvorpå Russian Circles bruger den i dette nummer, er ganske enkelt fortræffeligt – og så stramt leveret, at man kun kan overgive sig.
Men til bandet skal altså lyde en opfordring til at udvide horisonten, nu hvor de er fem album inde i deres karriere - ellers lurer den farlige tomgang lige rundt om hjørnet.