Magert og makabert
Macabre forsøgte sig på Studenterhuset, men det lykkedes ikke rigtig.
Sommetider når anseelsen og den mytiske status uanede højder hvis et band bare er længe nok væk. Macabre har i visse obskure og elitære metalmiljøer opnået en forjættet status, der gjorde at jeg i nærmest ærefrygt trådte ind i Studenterhusets musiksal forud for mødet med denne trio.
Det hele faldt dog lidt til gulvet da de første gik i gang. Hurtig dødsmetal med en twist. Tja. Frontmand og guitarist brugte en del tid på at forklare hver enkelt sang, så der gik lidt spoken word i det, og det skal ikke nødvendigvis læses som noget godt. Jeg kedede mig under hele seancen og tænkte, at jeg nok ikke er klog nok til at forstå Macabre, og derfor af gode grunde ikke kan, må eller bør komme med i klubben for de elitære.
Øv.