Energisk møde i Kødbyen
Populær
Der blev sparket røv på fornem vis, da Malrun, der netop er hjemvendt fra Europa-tur, gav den gas med Blood Label som opvarmning i Kødbyen i København.
Intro
Shadowborn
New Blood
Strapped
Rise From Sorrow
Moving into Fear
Sink Forever Down
The Iron March
Bloody Mary
The Jovian Transit
Ostracized
Yoke of Stone
Trim The Fat
------------------
Killing in the Name (RATM-cover)
Lige nu raser der lidt diskussion om KB18's egnethed til at huse Dying Fetus-koncerten, der er blevet flyttet fra Lille Vega. Men selvom Vegas lille sal i lys- og lydanlæg uomtvisteligt ligger i en noget dyrere ende end det forholder sig på KB18, så skal koncertstedet i Kødbyen ikke underkendes.
Problemet kan måske være at der vil blive moshet en kende mere, og så vil der nok også være lidt flere gæster end tilfældet var til Malruns og Blood Labels koncerter i lørdags. Men de to jyske bands fik i hvert fald vist, at der sagtens kan leveres fede koncerter iklædt helt fornuftig lyd, selvom lysshowet var af den mere lavpraktiske, men dog brugbare type.
Først på scenen var Blood Label, der var ganske tæt på at løbe med billetten til Wacken i årets Metal Battle. Bandet havde pyntet scenen flot op med sit store bagtæppe med det fede artwork fra ep'en, og så havde de nogle roll-up banners i hver side, der fik det hele til at se professionelt ud. Der kan let virke lidt rodet på den lille scene, men på denne måde blev "rodet" gemt væk, og så virkede scenen faktisk lidt større, selvom de fem bandmedlemmer tog godt for sig af pladsen.
Måske i anledning af besøget i Kødbyen, der også går under navnet "hipsterville", så havde shortsene på flere af bandmedlemmerne fået en ekstra opfoldning, så bukselængden var ironisk kort - der manglede bare det ironiske overskæg. Det var der heldigvis ikke, eller også blæste metallen det væk. Blood Label bragede nemlig flot derudaf fra start med et helt nyt nummer, der i den grad havde et es i sangens bærende riff.
Snot- og sveddryppende
Energien var i top og showet virkede lidt bedre end det i Pumpehuset til Wacken-showet, fordi det her virkede mere "frit" og ikke præget af nervøsitet, som til Metal Battle, hvor meget jo stod på spil. Alexander Kjeldsen på guitar fik headbanget vildt og voldsomt og sendt adskillige snottere op i loftet, mens bassist Nikolaj Poulsen virkelig duellerede med sanger Kenneth K. Jensen om den sparsomme plads der var, når begge havde ild i røven.
Det vækkede gode minder om det fine show i Huset i Magstræde for 1½ år siden. Og måske var det endda lige lidt bedre, for de nye numre lovede rigtigt godt. Hurtige thrashede og headbanging-indbydende stykker mixet med voldsomme afbræk i nogle tunge breakdowns. Der var lidt af hvert og selvfølgelig også 'Traitors Beware' og publikums-darlingen 'Evil Incarnate'.
(karakter: 4)
Hjemvendt fra det store udland
Next up var Malrun, og det er fuldt bevidst at afsnittet starter på engelsk, for bandet har netop været ude på sin anden af i alt 3 planlagte euro-ture i år. Det var på forhånd spændende, hvad disse oplevelser havde gjort for et i forvejen teknisk og godt sammenspillet band. Der kunne nu godt anes positiv påvirkning fra tiden på landevejen.
Specielt på frontmand Jacob Løbner, der stadig var den glade forsanger, men han havde tillige fået et skud attitude med, der virkelig klædte bandet. Samtidig havde turene ude i Europa også givet bandet et par historier at fortælle, og det var underholdende at høre om tysk politi, der ved flere lejligheder bestemt mente at sådan et band måtte skjule hash i vognen. De fandt intet, men som Jacob sagde: "De ledte ikke godt nok!".
Til at starte med var Jacobs vokal ikke helt høj nok, men det blev rettet til, og bandet fik lige så udmærket lyd som Blood Label havde haft. Sætlisten var lang, men godt sammensat, så der både var en god udvikling i numrene og en god variation. Interessant var specielt sammensætningen af 'Ostracized', som bandet selv kaldte "rigtig bonderøv" og så den efterfølgende 'Yoke of Stone', det - efter bandets eget udsagn - mest progressive nummer i kataloget.
Tysk crowdpleaser også god i København
'New Blood' fungerede også rigtigt godt, og det københavnske publikum tog også godt imod 'The Iron March', som Jacob kunne fortælle havde været et hit i Tyskland. Og det var da også forståeligt, for nummeret besad elementer, der også trak mod lidt dødsmetal, thrash og så noget vældigt stemningsfuldt. Og så er det svært ikke at ramme noget, alle vil kunne lide undervejs i dét nummer.
Publikum var glade, så der blev afsluttet med et ekstranummer, der hurtigt trak folk retur fra turen mod baren efter mere øl. Rage Against the Machines 'Killing in the Name' er bare et fortræffeligt nummer. Og Malrun gør nummeret ære, for selvom der måske ikke er gjort så meget for at gøre det personligt, så er det rigeligt at bandet spiller det godt og med stor spilleglæde. Alle kender jo nummeret, og på den måde fik sættet en afslutning alle kunne være med på. Malrun kører på en god bølge - hvor langt kan de mon ride på den? Det lader ikke til at bandet har opbrugt dets tricks endnu.
(karakter: 4)
Nedenfor følger to video-klip fra koncerterne. Først med Malrun og dernæst med Blood Label: