Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mandagsfest i Midtnorge

Populær
Updated
Mandagsfest i Midtnorge
Mandagsfest i Midtnorge
Mandagsfest i Midtnorge
Mandagsfest i Midtnorge
Mandagsfest i Midtnorge

Dagen startede lige på den lidt bekymrende side, da Volbeats turnébus med bandcrewet skred ud nord for Trondheim. Men alle kom velholdte til det forlængst udsolgte Studentersamfunnet i Trondheims sentrum, som samtidig var starten på Volbeats norske turnédel.

Kunstner
Dato
18-10-2010
Distributør
Genre
Trackliste
The Mirror and the Ripper
Maybellene I Hofteholder
16 Dollars
Heaven nor Hell
Guitar Gangsters & Cadillac Blood
Soulweeper
Who They Are
Evelyn
Mary Ann's Place
Sad Man's Tongue
We
7 Shots
I Only Want to Be With You (Dusty Springfield cover)
Pool of Booze, Booze, Booza
Boa [JDM]
---
A Warrior's Call
Still Counting
The Garden's Tale
---
Fallen
Thanks
The Human Instrument
Fotograf
Jens Jam Rasmussen
Karakter
4

God energi, dårlig lyd

Først på scenen var The Kandidate, den århusianske punk/metal-kvartet med Jacob Bredahl (ex-HateSphere) i front. Ikke noget nemt job, for de lokale trøndere har fast koncerttradition for sent fremmøde fremfor tidlig nysgerrighed, men The Kandidate gik til den med tilpas offensivt lune overfor de tidligt startende og dem, der efterhånden sivede støt ind i lokalet. Hardcoreattitude, kontante crossover-rytmer, skarpe thrashriffs og Bredahls brutale vokal blandes i en energisk blanding, der er ekstremt "live" (også på plade), men lyden fuckede desværre fornøjelsen en god del op under bandets halv times korte sæt.
(karakter 3)

Et ekstra point at hente for indstillingen hos The Kandidate og det samme kunne siges om næste act, de svenske death n' roll veteraner Entombed, der var en af Michael Poulsens inspirationskilder i hans 90'er death metal-bandepoke i Dominus. Undertegnede oplevede Entombed første gang for tyve år siden, i Københavns Pumpehuset, og bandet er stadigvæk idag en energisk og hæsblæsende massiv metal-oplevelse. Bandets særligt smadrende, growlende metalgaragerock swinger fremdeles fedt på en stoddergrim måde, men lyden fulgte heller ikke helt med her.
(karakter 3)

Fest fra start

Med Volbeat på scenen var lyden helt på plads og det samme var samtlige 1000 publikummer i salen, som ikke krævede noget langt tilløb. Volbeat satte i gang med 'The Mirror and the Reaper', der også åbner det aktuelle album, 'Beyond Hell/Above Heaven' og så var den mandagsfest godt i gang.

Blandt sætliste-topperne var den nye, fængende 'Beyond Hell/Above Heaven' og forrige albums titelnummer, 'Guitar Gangsters & Cadillac Blood', der indeholder et af de allerfedeste Volbeatriffs i undertegnedes bog.

Volbeats metalrock-pasticher er jo ganske specielle og i den metalliske Johnny Cash-parafrasering, 'Sad Man's Tongue', fik også sangerlegenden, Ronnie James Dio højlydte dedikationer fra frontmand Michael Poulsen og publikum, mens Volbeat lige sneg et stykke af Dio-klassikeren 'Holy Diver' ind i nummeret. Flot.

For denne skriver indeholder Volbeat-kataloget dog også væsentlige overflødigheder, men bandet havde valgte fornuftigt ud og i disse - sikkert ret aparte - anmelderøren findes mange af de allerfedeste ting på det nye Volbeat-album. Det blev rigtig metalråt i det aktuelle albums groovy 'Warriors Call', den voldsomme Metallica-møder-Slayer afart, 'Who They Are' og da Entombeds LG Petrov trådte ind for Napalm Deaths Barney Greenway i 'Evelyn', der er i den absolut hårdeste ende af Volbeat-skalaen.

En tand for fesent

'Beyond Hell/Above Heaven' gik i september ind som nummer 8 på den norske album-hitliste, det lokale publikum var dus med stort set hele sætlisten og således fik Volbeat virkelig kaldt de gode rockvibrationer frem i Trondheim.

I den aktuelle scenekonstruktion er trommeslager Jon Larsen løftet op til det store beatmæssige overblik og ved siden af Poulsen udgjorde guitarist Thomas Bredahl og bassist Anders Kjølbæk et meget dynamisk sceneaktiv, mens frontmanden selv skiftede til flere mikrofonpositioner rundt på scenen.

På mange måde en sikker koncertsejr for Volbeat, hvor Poulsen dog ikke gjorde nogen dyd af den skandinaviske kontekst. Den kørte konsekvent på den meget amerikanske sprogaccent, der virkede lidt for upersonlig og distanceblændende for undertegnede. At stå som danskere i en entusiastisk norsk rockklub og køre den på rendyrket amerikansk blev sgu' lige en tand for fesent.

Volbeat har stor succes med deres fortrinsvise amerikanske musikpræferencer og Poulsens Elvis-møder-metalrock-fusion er en talentfuld mands fine værk, men lad det for Guds (eller Elvis') skyld ikke bare flyde ud i ufiltreret yankee-standardisering.
(karakter 4)