Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mangelfuld tilbagevenden

Populær
Updated
Mangelfuld tilbagevenden
Mangelfuld tilbagevenden
Mangelfuld tilbagevenden
Mangelfuld tilbagevenden
Mangelfuld tilbagevenden
Mangelfuld tilbagevenden
Mangelfuld tilbagevenden

Torsdag eftermiddag vendte stoner-kometerne Uncle Acid & the Deadbeats tilbage til Roskilde Festival. Denne gang på gigantiske Arena og med sympatiske odds imod sig.

Dato
30-06-2016
Genre
Trackliste
Waiting For Blood
Over And Over Again
Death's Door
Poison Apple
13 Candles
Pusher Man
I'll Cut You Down
Inside
Crystal Spiders
Vampire Circus
Melody Lane
Desert Ceremony
Withered Hand Of Evil
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

”Det indtryk, man fik af Uncle Acid, var, at vi her har et band, der har en sprudlende karriere hos også det bredere mainstreamrockpublikum i vente. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at skiftet fra klubkoncerter til større spillesteder sker lige med det samme, men at det sker før eller siden, vil Devilution gerne satse stort på”.

Sådan lød det, da vi i forlængelse af Roadburn Festival i 2013 rapporterede fra en af bandets tidligere koncerter – i øvrigt samme år som de nogle måneder senere besøgte Danmark for første gang netop på Roskilde Festival. Dengang spillede de på den nu hedengangne scene Odeon, og ved at placere dette britiske retroglade navn under festivalens næststørste teltdug på Arena anerkendte i år også Roskilde, at Uncle Acid hører hjemme på rockmanegens større scener.

Vi tog desværre begge fejl, Roskilde Festival og Devilution. Vi tog i hvert fald fejl i den forstand, at det uden tvivl var en af deres mindre gode koncerter, kvartetten gav på Roskilde i år, da de altså så endelig stod på en scene af de større.

Da bandet torsdag eftermiddag klokken 16:00 indtog gigantiske Arena, virkede det som en langhåret opgave af de værre, de stod overfor. At der kun var mødt få publikummer op, trak man til at begynde med godtroende på skuldrene af. Det er trods alt kun to år siden, Electric Wizard blæste en lind strøm af amplificeret, tåget styrke ud over selvsamme scenekant med en sådan kraft, at den soniske pulverisering dengang fik fjernet al ens tvivl til netop et sløjt fremmøde. Derudover har koncerter på Roskilde Festival jo generelt den særlige x-faktor, at ”fejlplaceringer” på Dyrskuepladsens musikalske slaraffenland sommetider kan bidrage med sin helt egen bizarre koncertcharme. Til trods for at det bizarre uden tvivl klæder Uncle Acid bedre end de fleste, var placeringen af dem på Arena imidlertid skudt ved siden af.

At bandets kølige og nonchalante tilgang til det at give rockkoncerter normalvis har så meget oprigtig musikalsk, Neil Young-inspireret indlevelse over sig, hvor der kun sjældent tages kontakt til publikum, skal bandet selvfølgelig ikke klandres for. Tværtimod, det er formentlig bandets indadvendte dedikation, der gang på gang får os til at vende tilbage til deres mange shows i Danmark. Det og de gode numre, forstås. Da man stod der under Arena-teltet, var det dog pokkers svært at få bandets gode numre ind under huden, hvilket til dels skyldes en vis uoplagthed fra bandets side, men også teltet, der aldrig lod bandets, ideelt set, lo-fi analoglignende univers komme til sin ret.

At bandets skramlede lyd på Roskilde aldrig ramte publikum som den rustne knytnæve, den under tidligere koncerter har manifesteret sig som, men i stedet forblev blævrende uskadelig et ufarligt sted oppe under selve teltdugen, er selvfølgelig et alvorligere aspekt, men er samtidig noget, den gode præstation i det mindste burde kunnet kompensere for. Meget overraskende leverede Uncle Acid den dog ikke, ”den gode præstation” that is. Koncerten åbnede med en stærk trilogi bestående af ’Waiting for Blood’, taget fra bandets seneste album ’The Night Crawler’ (2015), samt to klassikere ’Over and Over Again’ plus den personlige favorit ’Death’s Door’, begge hentet fra genistregen ’Blood Lust (2011), men den golde, tæt på usømmelige approach, der normalvis klæder bandet så pokkers godt, når de fyrer den af på en scene, faldt her til den forkerte side af den hårfine balance, der adskiller det stilsikre og det slappe.

Man kan ikke lade være med at spekulere på, om Uncle Acid er ved at have nået et mæthedspunkt med koncerter, eller om det, 7-9-13, blot var sceneforskrækkelse, bandet blev ramt af på Arena. Bare i Danmark har de imidlertid givet seks koncerter siden 2013, plus deres  opvarmningsgig for Black Sabbath i 2014, ligesom der er flere turnéer på bedding på begge sider af Atlanten det kommende efterår. Uanset om det var sceneforskrækkelse eller ej: at Roskilde Festival ikke blot synes at havde et ømt punkt for Uncle Acid & the Deadbeats, men tilsyneladende også ser potentiel storhed i bandets tillidsvækkende og indfølte take på lyden af retro, kan man kun omfavne.

Det var en beslutning med nosser af Roskilde at slå Uncle Acid så stort op. Men det var uden tvivl blevet en langt bedre koncert på Pavilion.