Festligt fokus på forhistorien
Det danske pladeselskab, Mighty Music fejrede 20 år som pladeudgiver med weekendens todagesfest på Halmtorvet 9. Fredag stod i de hårde toners tegn og fejringen af genudgivelsen af Iniquitys debutalbum.
Som man kunne læse i sidste uges interview – hvor anden del i øvrigt kommer om en uges tid – så er det nogle driftige herrer bag Mighty Music, Bjarke Ahlstrand og Michael H. Andersen. Rockbaren Zeppelin er under Target-paraplyen allerede, men Michael H. Andersen har fået smag for bar-livet og har udover Target/Mighty-forretningen udvidet med engagement i Halmtorvet 9, H9, der er en bar/café med tilhørende spillested. Før hed det PH Caféen, men der er lagt mange kræfter i stedet, og der er nu flere toiletter og generelt meget fine forhold.
Det var derfor også oplagt, at fejringen af Mighty Musics 20 år som pladeudgiver skulle holdes her, og fredagen blev en ganske festlig fornøjelse, hvilket det i øvrigt også forlyder, at lørdagen blev, hvor fokus var en kende mere rocket. Bjarke og Michael lagde ud med en kort præsentation af årsagen til, at vi var samlet, bandene på scenen, og hvad fejringen egentlig handlede om. Der blev korrekt pointeret, at koncertgæsternes gennemsnitsalder måske var lidt højere end normalt til en koncert med mere ekstrem metal. Mange så ganske enkelt ud til at have været teenagere eller i starten af 20'erne, da aftenens hovednavn, Iniquity, udgav 'Serenadium' tilbage i 1996. Ikke af Mighty Music, men så alligevel: det var Michael H. Andersen, der udgav skiven på sit label Emanzipation-skiven. Og genudgivelsen, nu endelig på vinyl også; dén står der Mighty Music på.
Energisk musik – kedelige pauser
Først på scenen var det dog ikke et Mighty Music-band, men medlemmerne var dog garvede herrer fra den danske metalscene, så de passede godt ind i denne historielektion i dansk metal, som fredagen var afsat til. Det var Parasight, hvis medlemmer også har spillet i The Kandidate, Pilgrimz, Saturnus, Withering Surface, Thorium etc. Det var crust/hardcore/punk med tekster på dansk. Musikalsk ikke langt fra The Kandidate, som 3 af de 4 på scenen da også har spillet med.
Man havde ikke rigtigt fornemmelsen af, at det var et band, der brugte lang tid i øveren for at planlægge, hvordan et show skulle løbe af stablen. Med korte numre føltes pauserne mellem numrene ret lange. Men når musikken spillede, var det fedt og energisk og med herlige flashbacks til de mere ligefremme numre fra The Kandidates katalog. Men det var nok her, at den højere alder hos publikum kom til at spille ind, for der var en tilbagelænet magelighed, og det var svært for frontmanden helt at live op i publikum. Han indtog ellers klogt gulvet foran scenen for at sætte fut i festen til sidst i sættet. Klapsalverne var ægte nok, men der kom ikke meget mere gang i den foran.
Blandt publikum var flere udøvende eller tidligere musikere, og for dem (eller os, skribenten er jo selv aktiv) var det på sin vis befriende at se, at en mand, der med sit andet band kan fylde Parken ud, også kan lave "begynder-fejl" som at træde kablet ud af sin bas. Parasights bassist er KB Larsen, der også varetager bassen i Volbeat. Shit happens, og pyt med det.
Seriøse smæk
Parasight var hyggeligt at overvære, men de efterfølgende The Petulant mere føltes som et band, der havde en plan om at overvinde folk til bandets medrivende thrash med afstikkere til dødsmetal og lidt ond stemning, inspireret af den sorte metal. Med medlemmer fra Sacrificial var linket til Mighty Music og 20 års dansk metalhistorie på plads. Desuden var der lidt yngre kræfter med fra Mordax og Crocell. Altså igen rutinerede kræfter.
Devilution har rost The Petulants fine debutalbum, og det var også her, vægten i sættet var lagt. Det var tight og fermt udført. Lidt mere fylde i baslyden havde været dejligt, men ellers lød trommer, guitar og den glimrende vokal rigtigt godt. Flere publikummer var kommet til, og flere øl var måske også gledet ned, og der kom godt gang i den nu. Bandets egne sange klarede skærene godt, men det var nu heller ikke helt dumt med et ekstranummer, nemlig Deaths 'Evil Dead', som på fornem vis mindede os om genrens historie.
Nostalgien var trumfkortet
I anledning af genudgivelsen af 'Serenadium' var Iniquity igen tilbage på scenen. Bandet har gennem tiden haft flere forskellige medlemmer og har været lagt i graven og så været genopstået til forskellige anledninger i 2013 og 2015, hvor fokus fra start var at hylde fortiden, ikke at udgive nyt materiale.
Konstellationsmulighederne er mange for Iniquity, da der har været mange medlemmer involveret i bandet gennem tiden. Denne aften var bandet en trio: Martin Rosendahl på bas og vokal, Jesper Frost på trommer og Brian Eriksen på guitar.
I forhold til den annoncerede plan om at spille 'Serenadium' i sin helhed var det lidt ærgerligt, at der blev stillet med en trio. Der manglede lige den ekstra guitar, og de seje samples, der er nogle stykker af på pladen, var også sparet væk. Samtidig var der meget fokus på at spille og mindre på show, og her kunne noget så simpelt som en ekstra mand på scenen have givet lidt af den energi, der til start savnedes. Selvom tønderne på imponerende vis fik tæsk, var der plads til flere store armsving. Scenelyset var statisk og scenen i det hele taget meget oplyst, hvilket desværre udpenslede dette forhold. Et godt lysshow i en mere dunkel stemning kunne have gjort meget for oplevelsen.
Omvendt skal Iniquity ikke bevise så fandens meget. Historien beretter så tydeligt, hvad bandet har givet os. Og lidt efter lidt virkede det, som om ikke kun de indviede fik meget ud af showet. Der var fede leads, kreative rytmeskift i især trommespil, men også på riff-siden. Flere fede basdetaljer og det (altid) herlige, knusende growl fra Rosendahl. Showet voksede, musikken blev nydt, og den ærgerlige mangel på en lysmand og en røgmaskine eller andet "lir" blev glemt. Nostalgien sejrede.
Næstsidste show?
Og de, der kendte pladen og/eller personerne på scenen, fik også lidt anekdoter, der gjorde det til en meget venskabelig komsammen og igen satte scenen godt til anledningen til koncerterne denne weekend. At fejre Mighty Music, der i den grad er bygget op på netværk, venskaber og gode tider.
Det blev annonceret, at det var Iniquitys næstsidste show nogensinde. Der kommer også lige et i 2018. Ikke på Sjælland, men mere måtte man ikke få at vide i denne omgang. Martin Rosendahl smed dog et "i denne konstellation ind" og hentydede dermed til, at netop de mange medlemmer gennem tiden gør, at der faktisk også kunne laves andre reunions af Iniquity. Men for denne part var det altså slut. Inden da fik vi udover gennemspilningen af den tidligere nævnte debutplade også serveret numre fra ep'en 'The Hidden Lore'. Vi siger tak for tro tjeneste, tak til Iniquity en stolt bastion i dansk ekstremmetal. Og hvor var det dog en fornøjelse at få 'Serenadium's sange live, her måske for næstsidste gang. Ja, der kunne have været gjort mere ud af showet, men sangene er af en så høj klasse, at unge bands stadig kan tage ved lære af dem.
Karakterer:
Parasight: 3
The Petulant: 4
Iniquity: 3.