Mixed bag of Jelly beans

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/71/80/d0/_dragonforce-3-low-1351336470.jpg
27. Oktober 2012    

Det var en pose blandet slik, der blev hældt ud på scenen på Train d. 23. oktober 2012, hvor de to supportbands Kissin' Dynamite og Huntress og hovednavnet DragonForce spillede hver sin musikgenre.

Spillested
Dato
23-10-2012
Fotograf
netarkiv
Karakter
3

Unge forklædt som gamle

De purunge tyskere i Kissin’ Dynamite spiller en omgang sleaze/glammetal, som har sine rødder tilbage i startfirserne fra før nogle af medlemmerne var født. Forsanger Hannes Braun ligner en ungdommelig, klonet udgave af Michael Monroe, hvilket er lidt en skam, for det fik mig til at stå og savne Hanoi Rocks under hele sættet. I det hele taget er der masser af 80’er-udstråling over Kissin’ Dynamite, med masser af højt lakhår og tørklæder og nøgne brystkasser osv. Musikalsk er det også en tilbagespejden mod fordums storhedstider for denne stil, hvor især Mötley Crüe men også Guns N’ Roses-inspirationen er tydelig, men hvor der dog også høres inspiration fra KD’s hjemland i form af Accept, Edguy etc.

På Train spillede bandet med stor energi og fik en fin respons fra publikum, hvilket så ud til at være en overraskelse for bandet, og lod til at få dem til at arbejde endnu hårdere. Der er ikke meget nyt eller originalt hos KD men de går til stålet med en ildhu, som sikkert indbragte dem et par nye fans i Aarhus.

Bedste sang: ’She’s a Killer’.

Fire bonderøve og en sneheks

Der er ikke meget teatertorden over de fire mandlige medlemmer i Huntress. De stiller sig op på scenen, som om de lige er kommet ud fra laden, klædt i de altid aktuelle denimjakker med afrevne ærmer, vender skråen og sætter i gang med deres hårde guitarriffs akkompagneret af tunge bas- og trommerytmer. Stilen er en blanding af power-, thrash-, doom- og black metal.

Hvad der mangler af stilistisk finish hos de fire herrer i bandet er der til gengæld hos sangerinden Jill Janus, der er særdeles teatralsk på scenen. Lydmæssigt fylder hun også voldsomt. Hendes vokal kan godt få en til at overveje, om hun eventuelt kunne være resultat af en dæmonisk affære mellem King Diamond og Angela Gossow fra Arch Enemy.  Hendes vokale spillerum er imponerende, og hun veksler hele tiden mellem den dybe sang og de høje skrig, imens hendes stirrende øjne søger kontakt med publikum på en måde, som man bliver helt nervøs af. Desværre er der en tendens til, at hendes meget dominerende vokalarbejde tager lidt af fokus fra bandets ganske fremragende musikalske opbakning af hende. Det ville i den forbindelse naturligvis være meget bedre, hvis bandet var hovednavn og havde bedre lydforhold og sceneplads. Men det må nok lige vente lidt.

Bedste sang: ‘Snow Witch’.

Pet Shop Boys of Heavy Metal

Jeg har det svært med DragonForce. Deres power/speed metal er utrolig godt spillet, men det hele kommer hurtigt til at lyde utroligt ensformigt. Der er max. hastighed på hele tiden. For faen da! Der er tale om Heavy Metal, ikke?!?  Hvorfor glemmer man så helt første led i denne betegnelse? DragonForce mangler i den grad heavyness og tyngde. Hertil kommer, at deres vokalmelodier er for poppede. Og jo, jeg elsker melodisk speedmetal. Da jeg første gange hørte’ Walls of Jerico’ amed Helloween, slog det benene væk under mig i en sådan grad, at jeg her 25 år efter stadig halter en smule. Men DragonForces melodier er bare for poppede. Under koncerten tog jeg mig i at tænke på, at hvis man fjernede trommerne, bas og guitarsoli og kun havde keyboards, rytmeguitar, den fistelagtige leadvokal og de mandsdybe kor i omkvædene, så ville det sgu minde ikke så lidt om Pet Shop Boys. Jeg ved det er en barsk udtalelse, som har potentiale til atl sende DragonForce-fans bevæbnet med plastiksværd efter mig, men prøv selv at tænke tanken næste gang, der lyttes til DragonForce.

Der er få – alt for få – lyspunkter i DragonForces set. Sangene ’Seasons’ og især ’Cry Thunder’, som afsluttede sættet inden ekstranummer, er begge fra bandets seneste album ’The Power Within’, og de skiller sig ud ved at have et mere varieret tempo, som klæder bandets musikstil og giver håb om fortsat udvidelse af rammerne på kommende album.

Nu kan det jo egentlig være bandet og andre ligegyldigt, hvad jeg måtte mene, så længe der er fans, der ånder og lever for bandets musik. Og det skal da også i denne forbindelse nævnes, at publikum var begejstret for DragonForce i Aarhus. Det ser samtidig ud til, at bandet rammer rigtigt bredt hos metalpublikummet. Til stede ved koncerten var både de voksne metalfans som har været med i rigtig mange år, den yngre generation af nye metalfans og endelig de helt unge, som havde mor eller far med til koncerten.

Bedste sang – så afgjort: ’Cry Thunder’.

Karakterer: 3 x 3

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her