MMF '17: Charmerende bedstefædre

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/df/be/ea/-XTD2278-48-1499761006.jpg
09. Juli 2017    

Quartz slog (dårligt nok) igennem på den britiske musikscene for en menneskealder siden. Det er ikke blevet til meget succes. Men bandet kan stadig underholde et publikum.

Kunstner
Dato
07-07-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Quartz blev dannet i 1974 i Birmingham og udgav debutalbummet ’Quartz’ i 1977. Albummet er bemærkelsesværdigt ved, at det blev produceret af Tony Iommi fri Black Sabbath, havde Ozzy Osbourne med på backingvokal og Brian May fra Queen på guitar på en enkelt sang.

Siden har man ikke hørt voldsomt meget til Quartz, selv om bandet i perioden fra 1976 til 1980 spillede tre gange på den legendariske engelske Reading Festival og udgav semiklassikeren 'Stand Up and Fight' i 1980. Det gik nu nok også noget i stå, fordi Black Sabbath og Tony Iommi huggede bandets ene guitarist og keyboardspiller Geoff Nicholls til at være den anonyme femtemand i Black Sabbath, hvor han gennem spillede keyboards bag scenen under Black Sabbaths koncerter.

Quartz mistede henad vejen også den oprindelige sanger Geoff Bate, som senere døde i 2016.

Quartz blev gendannet i 2011 med tre af de øvrige originale medlemmer, som ud over Geoff Nicholls var guitarist Mick Hopkins, bassist Derek Arnold og trommeslager Malcolm Cope. Som ny sanger valgtes David Garner, der også havde været med i 1981-1982 som afløser for den originale sanger Mick Taylor. Denne besætning udgav sidste år albummet ’Fear No Evil'. Desværre døde Geoff Nicholls i januar i år.

De fire øvrige medlemmer har imidlertid valgt at føre Quartz videre, og fredag aften stod de på scenen til årets MMF.

Medlemmerne i Quartz syner – selv for et band med rødder i 1970’erne – noget bedagede. Guitarist Mick Hopkins ligner en ældre præst, trommeslager Malcolm Cope minder om en gammel morfar, og bassist Derek Arnold kunne godt være sådan en, der tager på kræmmermarkeder og leder efter stumper til en gammel Vauxhall. David Garner virker lidt yngre, men er bestemt heller ikke en årsunge.

Med udgangspunkt i bandets sange forstår man egentlig godt, at det var de færreste på festivalpladsen, der nogensinde havde hørt Quartz. Det kan godt være, at bandet ofte forbindex med New Wave of British Heavy Metal-bølgen. Men med bandets tidlige oprindelse og musikstil er der vel egentlig mere tale om britisk heavy rock. Musikerne er bestemt heller ikke ekvilibrister på deres instrumenter.

Fin underholdning
Men de går frisk til stålet, og med David Garner i front forstår de så sandelig at underholde. David Garner var klædt i en frynset T-shirt i stil med dem, som Ozzy Osbourne bar i sine velmagtsdage i ’70’erne, og han fik vandret lige så meget rundt på scenen, som Ozzy plejede at gøre. Samtidig havde han en særdeles ironisk tilgang til bandet og dets medlemmers fremskredne alder. Allerede efter anden sang gav han udtryk for besvær med vejrtrækningen og med at løfte det tunge mikrofonstativ, som han mente ville være til fare for folks liv og helbred, hvis det smuttede fra ham. Det resulterede naturligvis i, at der i bedste Metal Magic-stil blev stillet et nyt og lettere stativ op til ham.

Han fik også betroet os, at alle i bandet nu om dage var på stoffer. Han selv var på hjertepiller, og bassisten på viagra. Da han i kådhed strintede vand fra sin vandflaske ud over de forreste tilskuere, beroligede han dem med de bevingede ord ”Don’t worry, its not piss. Its sperm!” 

Det kan på skrift lyde som en gammel nar, som forsøger at være fræk og ungdommelig. Men det virkede faktisk uhøjtideligt og selvironisk, og bandet fik mange venner blandt tilskuerne.

Bandet sluttede med en hyldest til Geoff Nicholls ved at spille Black Sabbath-sangen ’Heaven and Hell’, som Geoff Nicholls, ifølge Garner, fejlagtigt aldrig er blevet krediteret for at have med til at skrive. Det blev til en ganske tilforladelig version, der også viste, at David Garner faktisk godt kan synge, når han får noget klassemateriale at arbejde med.

Det er enestående for MMF
Quartz på dansk grund kan kun ske et sted som Metal Magic Festival. Det er netop det, der gør festivalen så helt speciel. Det kan nok være, Quartz ikke er et verdensnavn. Men det var livsbekræftende at se, hvordan de fire medlemmer både før, under og efter koncerten hyggede sig på festivalen, ligesom det var fantastisk at fornemme, hvordan Quartz med medlemmer i 70+-alderen fik fin kontakt til og respons fra tilskuere fra teenagealderen og opefter foran scenen.

Man kunne ind imellem ønske sig, at vi på Devilution gav karakterer fordelt på henholdsvis den musikalske og den underholdningsmæssige oplevelse. Da det ikke er tilfældet, skal vurderingen af koncerten med Quartz på MMF '17 tages som et beregnet gennemsnit.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her