Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

MMF '17: Professionelt, velspillet og lidt upassioneret

Populær
Updated
MMF '17: Professionelt, velspillet og lidt upassioneret
MMF '17: Professionelt, velspillet og lidt upassioneret
MMF '17: Professionelt, velspillet og lidt upassioneret
MMF '17: Professionelt, velspillet og lidt upassioneret
MMF '17: Professionelt, velspillet og lidt upassioneret

Hypede Orm gav en koncert, der emmede af solid og professionel black metal. Gid der var lidt mere end professionalisme og det solide.

Kunstner
Dato
08-07-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Det er alligevel sjældent, at et debuterende dansk black metal-band modtager så mange rosende ord, som Orm har modtaget for deres selvbetitlede debut, der udkom tidligere på året.

Og bandet har da også evner udi særligt det storslåede, episke og melodiske, som gør dem interessante. Sangene har på én stor og fortættet lyd i de lange kompositioner, som kan minde om både tidlig Enslaved og Wolves in the Throne Room.

Derfor er der også mange inde i teltet for at blive fremvist ormen til lørdagens tidlige aftenkoncert på Metal Magic.

Og bandet leverer sådan set varen med et velspillet sæt, hvor showet primært bæres af bassist Troels (bandet har ikke de for genren traditionelle kunstnernavne, men lyder tilsyneladende kun fornavne), der har føden oppe på monitoren og spiller op til trommeslageren, mens de to sangere og guitarister fokuserer mere på deres instrumenter.

Det hele er meget professionelt, men desværre også lidt sterilt. Bandet brænder ikke rigtig igennem for alvor, selvom de har ansatser til noget interessant. Under koncerten lægger jeg mærke til, at flere af medlemmerne bærer jeans med huller, der tydeligvis ikke er slidt frem, men klippede. Urimeligt som det er at lægge noget i det, kommer det til at føles som en lidt for sigende detalje for koncerten.

I hvert fald får man lidt fornemmelsen af, at bandet har taget genren på sig, som man tager et par bukser på sig, og det rå i musikken føles præfabrikeret. Orm har såmænd deres egen lyd, der har det storslåede og nogle stærke passager, men man savner at mærke en form for passion og vildskab; at bandet hæver sig over eller synker under deres egen professionalisme. I hvert fald rammer det ikke mig nu. En ven siger, at bandet har en virkelig flot pistol, men mangler en patron. Forhåbentlig kommer det med tiden, for de har indiskutabelt evnerne til det.