Finesser på stribe
Populær
Med hver sin form for formidable finesser gjorde Morild, Afsky og Sunken en aften, der nemt kunne være endt temmelig langstrakt, til et fornemt black metal-traktement.
Der var ikke travlt i Dødsmaskinen i Ungdomshuset lørdag aften. Tre bands var på plakaten, hvor første navn gik på kl. 22, men det hele var først slut kl. ca. 2 om natten. Der gik lang tid med sceneskift, men det at tage sig god tid var sådan set ganske sigende for aftenens bands, der på hver deres måde mestrede opbygningens kunst og med lange sange malede storladen black metal-kunst op.
Først på scenen var Morild med deres debutshow. Et band, som Sort Søndag og vi selv her på Devilution allerede har været ude med store ord om, og forventningerne var derfor ret høje. Bandet har ikke røbet meget om sig selv i pressematerialet, ligesom bandets fotos ikke afslører meget om, hvordan medlemmerne tager sig ud. En fin mystik og æstetik, dog gemmer medlemmerne sig ikke bag kunstnernavne, så det er let at finde ud af, at der bag bandet gemmer sig medlemmer fra blandt andet Fearus og Scortum. Personer, man måske umiddelbart ville forbinde med kunstnerisk, atmosfærisk black metal. Så hvordan ville de mon greje det visuelle udtryk på en scene.
Smånørdede tendenser vendt til skarp styrke
Dén klarede de faktisk ret godt. Morild havde egne UV-lamper og havde så ellers plasket en væske i ansigtet, så der var et absurd indtryk af farver i en ellers ret mørk scenebelysning. Det virkede sådan set godt. Der var stadig elementer af noget nørdet, når man sådan så på de valgte instrumenter, der nok var et særsyn for genren. En Parker-guitar (nogle har måske set Daniel Gildenlöw i Pain of Salvation spille på en sådan), en gullig bas af en art og en meget højt siddende Yamaha-guitar på frontmanden. Men det var, som om bandet fik vendt det nørderitangerende til netop at være et aktiv for bandet og noget helt bevidst, når nu bandet spillede så fandens overbevisende. Frontmand Tue Krebs Roikjer viste med intenst blik, indlevelse og en fandens fed vokal, at den guitar kunne sidde lige, hvor det skulle være, for resultatet var lige i skabet alligevel.
Morild havde en ret lækker lyd, og melodiske leads og ren guitar gik klart igennem lige ind i sjælen. Det kan godt være, at Morilds fundament er et ganske velkendt mix af det bedste af storladen black metal, shoegaze og hvad har vi, men hvad gør det, når der bygges et dunkelt og smukt slot ovenpå? Imponerende og meget overbevisende debutshow fra et band, som vi kommer til at høre meget mere til.
Banneret faldt ned, men tommelen gik op
Efter et længere sceneskift var det tid til Solbruds Ole Luks soloprojekt, Afsky, som live er med fuldt band. Blandt andet Martin Haumann (ex-Essence, Mother of All og Myrkur) på trommer og Christian Friis Jensen (tidligere Hexis) på guitar. Der er visse ligheder med Solbrud, specielt fordi vokalen er Ole Luks karakteristiske, flænsende skrig, og fordi der bygges storladne ting op indimellem. Men der er også noget lidt mere råt og primalt, og det blev til tider nærmest helt simpelt rockende i en sej, rå lyd. Fedt!
Som i Morilds tilfælde blev der ikke sagt noget til publikum. Eller, ret skal være ret: Ole Luk kom med en tak til publikum til sidst, inden de levende lys, et i hver side af scenen, blev pustet ud. Et godt show, og det var en fornøjelse at høre Martin Haumann giver trommerne seriøse tæsk. Undervejs faldt Afskys bagtæppe halvt til jorden, men det rokker ikke en dyt ved, at det var et velekskveret og godt show.
Storladent med potent headbanging
Til sidst, efter endnu et langt sceneskift, blev det tid til Sunken, der spillede hele den fine plade, 'Departure'. Vokalen var lidt lav, men i de store flader, som bandet fik malet op, gav det mere og mere mening, at vokalen egentlig bare var et krydderi på lige fod med de andre elementer i musikken. Martin Skyum Thomassen skreg og vred sig som i smerte under helvedes ild og var ganske imponerende i sin fremtræden, skønt alle de kræfter, han lagde i det, altså ikke kom superhøjt ud af PA-anlægget. Men som nævnt virkede det nu godt alligevel.
Sunken skal også fremhæves for smukke baslinjer, der smøg sig flot om musikken. Samtidig gav bandet den virkeligt gas, og selvom det kunne være let at falde i en fælde og bare lukke øjnene og drømme sig ind i den atmosfæriske musik, så blev der headbanget, som var det brutal, straight-forward dødsmetal. Det gav Sunkens musik og performance noget andet end bare lækre opbygninger, og det var meget let at blive revet med af den energi, der blev lagt for døren. Så selvom klokken næsten blev to om natten, var der stadig friske folk i pitten, helt frem til Ungdomshusets velbesøgte 'Dødsmaskinen' kunne overlade den fortsatte fest til DJ's,
Karakterer
Morild: 4
Afsky: 4
Sunken: 4.