De rareste motorpsykopater

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/b2/d1/25/Pumperen-29-40-1403430327-51-1508848091.jpg
22. Oktober 2017    

De norske kultrockere gav en 2,5 timers lang og veloplagt koncert på Loppens skrå brædder. Man tvivler stærkt på, om det er muligt for trioen at give en dårlig koncert.

Kunstner
Spillested
Dato
19-10-2017
Genre
Trackliste
1. A. S. F. E
2. Intrepid Explorer
3. In Every Dream Home
4. Cloudwalker (A Darker Blue)
5. August (Love Cover)
6. No Evil
7. Hey, Jane
8. The Cuckoo
9. Kill Some Day
10. Upstairs-Downstairs
11. A Pacific Sonata
12. The Tower
13. Lacuna/Sunrise
14. I.M.S.
15. Bartok of the Universe
16. Ship of Fools
17. The Alchemyst
---
18. Plan #1
Koncertarrangør
Fotograf
Philip B. Hansen (arkiv)
Karakter
4

Motorpsycho er et af den type bands, som fordrer nogle nærmest fanatiske fans. Kultbandet er ikke bare et velspillende rockband, men nærmest en rockinstitution i  hjemlandet Norge. Og med god grund: Bent Sæther, Hans Magnus Ryan ’Snah’ og den nye mand på holdet, Tomas Järmyr, spiller grænseløst fedt. Man har fornemmelsen af, at Motorpsycho i livesammenhæng aldrig er et finit og færdigt resultat. Det er en proces, som man som publikum blot kan prise sig lykkelig for at være vidne til. Med sig live havde de desuden medbragt multiinstrumentalisten, Kistoffer Lo, som blandt andet også spiller i Yodok III.

Nyt fundament
Man var bekymret, da man i tilbage i maj 2016 opdagede, at daværende trommeslager Kenneth Kapstad forlod trommerne. Jeg ved, at jeg ikke er alene om at synes, at Kapstad er en af rock- og metalmusikkens sejeste tøndebaskere. Han er dog også en trommeslager, der fylder meget musikalsk, hvad enten det er Motorpsycho eller nogle af den energiske nordmands andre projekter såsom Goat the Head, God Seed, Spidergawd m.fl. Han er den type trommeslager, som pacer musikken frem. Kapstad er med andre ord en trommeslager med krudt i røven. Nu har svenske Tomas Järmyr overtaget pligterne på trommerne, og dermed er Motorpsycho også en anden størrelse end da man oplevede dem senest i 2014 i Pumpehuset, hvor de gav en af det års bedste koncerter.

Järmyr, som tidligere på året gæstede Jazzhouse med førnævnte Yodok III, spiller trommer på en lidt mere tilbagelænet facon. Både Kapstad og Järmyr har en fantastisk jazzet og skæv spillestil, men der er langt fra Kapstads hvide Tama-kravlegård til Järmyrs mere beskedne setup. Jeg fornemmede, at Järmyr havde en anelse mere tilbagelænet spillestil. Det påvirker selvsagt Motorpsycho, når dette fundament ændres. I min optik er det ikke nødvendigvis hverken værre eller bedre, men det er til gengæld herligt at overvære den musikalske nysgerrighed, som bandet præsenterede for et halvfyldt Loppen.

Fokus på nyt materiale
Motorpsycho havde medbragt 8 ud af 10 sange fra deres seneste ’The Tower’ (2017). En udgivelse, som undertegnede endnu mangler at få lyttet til helt nok. Men alligevel et album, der vidner om et enormt potentiale allerede ved de første par gennemlytninger. På Loppen fremstod især den catchy ’A. S. F. E.’ og den afsluttende ’Ship of Fools’ skarpe. Titlen på førstnævnte er en forkortelse for "A Song for Everyone" og er med sin pulserende basrytme svær ikke at bobbe med på. Sangen har noget krautrocket over sig, men er også utvivlsomt Motorpsychosk i sin opfindsomme psykedeliske grundvold. Sidstnævnte virker som en opsang til et retningsløst politisk klima: ” Who told him he could speak for me?/ And take away my rights from me?/ Who told him I would play along?/ I will forever sing a different song” . Og hold da op, hvor bliver ’Ship of Fools’ en fuldstændig enestående fed sang, når den efter 5 ½ minut gasser op og bliver heavy-episk. Den har samme fede drive som ’Gullible’s Travails’ fra ’Heavy Metal Fruit’ (2010). Den fremstod også storslået og smuk på Loppen.

Da Motorpsycho senest gæstede Pumpehuset, havde de medbragt Reine Fiske for at nuancere lydbilledet. Denne gang stod Kristoffer Lo for samme tjans, og hans blanding af keys, trompet og guitar indhyllede koncerten i den dejligste udsyrede ramme. Sangene var tilpas varierede, og man var som lytter hele følelsesspektret igennem. Man bliver glad i låget af at høre Motorpsycho. Der er noget direkte bekræftende i at opleve Sæthers og Snahs musikalske tilgang. På trods af det nye medlem af Motorpsycho-familien fremstår gruppen som et sammentømret band. Med tryk på band, for de spiller som i hænger, stiger og falder på de rigtige steder. Man aner et nært musikalsk slægtskab mellem Sæther og Snah.

Vi fik segmenteret Motorpsychos psykedeliske islæt med Love-coveret ’August’ fra ’Still Life with Eggplant’ (2013). Det blev Brian-rocket med den altid suveræne ’No Evil’, og så blev det afsluttende doomtungt med ’Plan #1’ fra milepælen ’Demon Box’ (1993).

Egentlig burde koncerten have fem stjerner, for sammenlignet med 29 ud af 30 koncerter, så er Motorpsycho i en klasse for sig. Når det er sagt, så var Pumpehuset-koncerten et ganske lille nøk bedre. Her mindes jeg, at især de mere stille passager gjorde et lidt større indtryk, end det var tilfældet på Loppen. Jeg glæder mig allerede til, at de skal opleves igen. Motorpsycho er dybt afhængighedsdannende.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her