Det bedste fix er Motorpsycho

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/20/d2/73/-XTD0059-66-1525631655.jpg
03. Maj 2018    

Der skal kun et fix til, før du er hooked på Motorpsycho. Tør du?

Kunstner
Spillested
Dato
20-04-2018
Genre
Trackliste
1. Un chien d’espace
2. In Every Dream Home
3. Bartok of the Universe
4. The Cuckoo
5. Heartattack Mac / Back to Source / Heartattack Mac
6. Starhammer
7. Ship of Fools
8. Taifun
9. The Tower
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Et af klodens mest afhængighedsdannende bands må være Motorpsycho. Når man først er hooked på deres speed, så er der ingen vej tilbage. Ikke alle tør give sig hen til deres stof, men de af os, der har følt rusen, ved, hvad det drejer sig om! Derfor var man også på plads godt oppe foran, da Trondheim-bandet åbnede fredagsballet på Main Stages til dette års Roadburn.

Fødsel, liv, død og efterliv
Det var, som om kvartetten – Reine Fiske var medbragt i dagens anledning – havde tænkt Roadburn 2018s visuelle tematik ind i deres sæt. Som beskrevet i vores optakt til festivalen havde Richey Beckett tegnet festivalens dagsplakater med det udgangspunkt, at de skulle repræsentere fire stadier i livet: fødsel, liv, død og efterliv.

Sæther, Snah, Järmyr og Fiske lagde helt blidt og opbyggende fra land, ja, nærmest som en vellykket fødsel. De havde fået et af festivalens absolut længste slots, så de havde også lidt mere tid at boltre sig på sammenlignet med en del af festivalens andre bands. Her priser man sig lykkelig for, at Roadburns musikansvarlige og primus motor, Walter Hoeijmakers, forstår at give de bands plads, som i en årrække har gjort sig fortjent til den. Motorpsycho fik tiden og pladsen, også selvom der ikke var specielt fyldt foran den store scene. Og der fandeme ikke mange, der fortjener denne cadeau mere end dem, efter at de i nu små 28-29 år har turneret verden rundt på ofte små spillesteder og revitaliseret deres musikalitet gang på gang. De står aldrig  stille – så er det i hvert fald ganske få steder i deres diskografi! – men de lyder unægtelig altid af Motorpsycho. Princippet eller tendensen i at fastholde sin helt unikke identitet, mens man presser sig ud i alverdens genrer,  er der virkelig ikke mange, der mestrer, og endnu færre, der mestrer lige så godt som Sæther og Snah. Så tak for det, Walter.

Første sang var ’Un chien d’espace’ fra ’Angels and Daemons at Play’. Introen til sangen blev forlænget med en 10 minutters tid, vil jeg tro. Denne opstart var blid i tonen og lyden, men også jazzet og kaotisk i kompositionen. De virkede i hvert fald, som om de alle fire gik i mere eller mindre forskellige retninger, før de samlede og flettede sig ind på hinanden.

Fokus var ligesom deres sidste danske Loppen-besøg på den seneste udgivelse fra sidste år, ’The Tower’. Fem af de i alt ti sange på sætlisten var fra dette album. Der står godt nok ni sange skrevet i sætlisten, men ’Heartattack Mac’ blev flettet sammen med ’Back to Source’, før de igen gik tilbage til førstnævnte. Nordboerne havde generelt valgt flest af de sange, der har noget forholdsvis grandiost over sig, og de mere letbenede ballader var således fravalgt. Det gav mening i forhold til Main Stage og den lyd, som man kan præsentere publikum for. Ikke et ondt ord om Motorpsychos ballader, men disse sange vil jeg hellere se blive spillet på Loppens skrå brædder end på 013 Poppodium, som rummer festivalens to suverænt bedste scener.

Tunge og psykedeliske højdepunkter
Lad det være sagt, som det er: Motorpsycho var helt perfekte på det tidspunkt og det sted, hvor de blev serveret. Det var det tungere skyts af sange, som de havde medbragt. Disse kugler blev inficeret med en god omgang psykedelika, så hvert et skud var tiltænkt det enormt dedikerede Roadburn-publikum. I et sæt af ene højdepunkter gik koncertens midterste del lige i hjertet. Føromtalte ’Heartattack Mac’, som blev flettet sammen med ’The Source’, den altid latterligt fede ’Starhammer’ og ’Ship of Fools’ cementerede det højdepunkt, der unægteligt er også under koncerter bestående af ene højdepunkter.

Nu sidder man her med sine Motorpsycho-abstinenser og  fantaserer om det næste koncert-fix. Pladerne må findes frem, så man kan få en rolig metadonagtig nedtrapning, inden det forhåbentligt snarlige næste trip.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her