Roskilde ’18: Lydbølgerne gik op og ned

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/fc/67/a5/GettyImages-144431339-13-1531355585.jpg
09. Juli 2018    

De legendariske shoegazere og støjpoprockere rundede en både støjet og støvet torsdag af på Arena. Det blev til en koncert, der kvalitetsmæssigt bølgede lige så meget op og ned som irernes lydtryk.

Dato
05-07-2018
Genre
Trackliste
1. I Only Said
2. When You Sleep
3. New You
4. Ukendt ny sang
5. You Never Should
6. Only Tomorrow
7. Only Shallow
8. What You Want
9. Nothing Much to Lose
10. To Here Knows When
11. Soon
12. Feed Me With Your Kiss
13. You Made Me Realise
Koncertarrangør
Karakter
3

Det var 10 år siden, at My Bloody Valentine sidst gæstede Roskilde Festival. Dengang hed teltet også Arena, og havde det ikke været for ’m b v’ fra 2013, så havde det også været med samme bagkatalog i bagagen som dengang.

Tidligere samme dag havde festivalen disket op med lækre koncerter i det mere støjende musikalske hjørne. Forinden havde man haft to fortræffelige koncerter med både Boris & Merzbow og Oh Sees, der begge, med vidt forskellige virkemidler, også må siges at lade støjen være et essentielt greb i deres tilgang til rock/metal. Boris & Merzbow har sågar lavet et cover af My Bloody Valentines sang ’Sometimes’, så der syntes at være en rød tråd i torsdagens koncerter sidst på aftenen og ud på natten.

Varieret lydmur
Ligesom det var tilfældet for de fleste koncerter, som jeg oplevede i Arena dette år, så tog det lidt tid at få indstillet lyden. Jeg var placeret forholdsvis centralt i højre pit, men det var først ved ’New You’ fra ’m b v’, at lyden begyndte at resonere rigtigt i mine ører. De arppegio-agtige guitarlyde, som præger dette nummer, blev i løbet af nummeret skubbet helt frem i mixet, så det nærmest tilførte et helt nyt groove. Det var spændende og kan næsten sammenlignes med den måde, man registrerer og sanser lyde til en del techno. Her synes der også nogle gange at blive presset æggende, klikkende eller olierede lyde frem i en, til at begynde med, bastung struktur.

Når dette er sagt, så var det langt vanskeligere at anmelde My Bloody Valentine end først antaget. Hovedværket ’Loveless’ (1991) har jeg hørt meget, men det samme kan ikke siges om shoegazernes andre udgivelser. De er blevet lyttet til i perioder, men de har aldrig sat sig sådan helt fast på rygraden. Én ting er at dissekere en noise-koncert, hvor det melodiske muligvis er ren kognitiv indbildning. Noget andet er at få et greb om My Bloody Valentine, der helt tydeligt har fantastiske melodier gemt et godt stykke under deres mange lag af støj. Det iørefaldende og poppede elementer er helt sikkert tydeligere hos My Bloody Valentine på plade sammenlignet med eksempelvis Boris. I liveregi – og dette er for god ordens skyld min første koncert med MBV – eksperimenterer den irske kvartet dog en hel del mere, hvilket i løbet af koncerten fik sendt undertegnede lidt på glatis.

Volumenmæssigt må der være blevet skruet en del op – og enkelte gange ned igen?! – i løbet af koncerten. Det gav selvsagt et fornyet punch og intensitet til en del af sættets skæringer, men det havde også indimellem modsatte effekt. ’You Never Should’ fra ’Isn’t Anything’ og den efterfølgende ’Only Tomorrow’ faldt således fra hinanden og fik en til at kigge efter, om sidemanden også kunne høre, at der var et eller andet galt. Kevin Shields er ellers notorisk kendt for at være en perfektionist, når det kommer til lyd og støj. Efterfølgende talte jeg også med en del, som netop roste lyden i Arenas telt, men det var altså ikke konstant perfekt, hvor jeg stod. Det blev dog hurtigt perfekt med hittet ’Only Shallow’, som Kashmir i øvrigt må have lyttet en del til i 2006 op til indspilningen af deres Bowie-duet, ’The Cynic’. ’Only Shallow’ er og bliver et vaskeøgte støjhit, der stadig lyder vital og kan stå distancen her 27 år efter dens udgivelse.

Før det slutteligt blev helt dejlig Sonic Youth-agtigt med ’Feed Me With Your Kiss’, havde koncerten fortsat bølget frem og tilbage mellem det hæsblæsende fede og det underlig tilforladelige. Til sidst satte My Bloody Valentine dog trumf på med ’You Made Me Realise’, der blev spillet i en hæsblæsende høj, massiv og tonstung udgave. Det var lige præcis den afsluttende lydmassage, som man havde brug for efter en lang, støvet og støjende torsdag.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her