SRF '17: Modnet Myrkur Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/3c/54/95/-XTD1834-30-1497014133.jpg
09. Juni 2017    

Endelig har Myrkur fundet fodfæstet. På Sweden Rock Festival beviste danskeren, at hun er klar til at være den førende frontfigur for nutidens skandinaviske musikscene.

Kunstner
Dato
07-06-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Det har ikke ligefrem været imponerende optrædener, Amalie Bruun har leveret under sit alias Myrkur, når hun har spillet i Danmark. Heldigvis har hun haft et par år til at øve sig i at stå på en scene med metalfans som publikum og ikke mindst til at leve sig ind i rollen som Myrkur og fremstå selvsikker.

Copenhell-publikummet har intet at frygte.

Efter danskerens optræden på Sweden Rock Festival kan man godt tillade sig at forvente en veludført og professionel koncert, når hun spiller lørdag efter mørkets frembrud på Refshaleøen.

Følger man Myrkur på sociale medier – særligt Instagram – ved man, at hendes interesse for folkemusik er vokset en del gennem årene. Det har, heldigvis, smittet af på hendes musik og shows, der ikke længere virker til at have et forceret udtryk, men hvor alt i stedet virker naturligt og overbevisende.

Koncerten startede ud med en oldnordisk råbe- og kaldesang ved navn kulning, som man i forne tider brugte til at kommunikere over lange afstande. En fin start, der også fungerede som indikator for, hvad der kunne forventes af resten af showet; en guddommelig vokalindsats fra Amalie Bruun og melodiøs, folkfokuseret musik, hvor black metal-elementerne forblev i baggrunden.

Hvorvidt det er grundet Myrkurs nye musikalske fokus og image vides ikke, men denne aften bød også på et delvist nyt line-up i livebandet. Martin Haumann, tidligere trommeslager i Essence og nuværende trommeslager i Afsky, har erstattet Illdisposed-trommeslageren Rasmus Schmidt, og Dalle Oldman fra TRWLR er trådt ind som bassist i stedet for Jeppe Skouv fra The Psyke Project, mens Andreas Lynge fra The Cleansing stadig er med som guitarist. De er tydeligvis erfarne musikere, der danner en god ramme om Amalie Bruun og hendes stadig urutinerede guitarspil; en af de få detaljer, der trak koncerten ned.

Det ville absolut intet gøre, hvis Amalie Bruun gav slip på sin Warlock. Hun kan skam finde ud af at spille guitar, men den kræver desværre al hendes fokus, hvilket går ud over hendes kropssprogsbaserede performance, der havde mange aktier i den magi, der opstod på Sweden Rocks overdækkede teltscene.

I de store hele har Myrkur dog fundet fodfæstet. Hendes vision om at fremstå som en valkyrie er stort set lykkedes. Hun har stemmen som sit våben, og hvis hun holdt fast i det, og kun det, og gav slip på også at skulle medvirke og bidrage til det instrumentale, ville hun fremstå fuldendt. Hun har intet at skulle bevise, når Myrkur i sidste ende er et soloprojekt. Livebandet er til for at bakke hende op – ikke omvendt.

Efter at have spillet i tre kvarter, der bød på et enkelt nyt nummer – medmindre introen også tæller med – fra hendes kommende efterårsplade ‘Mareridt’, afsluttede Amalie Bruun koncerten med en solooptræden med sin nøgleharpe, et traditionelt svensk strengeinstrument. På trods af at nummerets stille karakter var et antiklimaks i forhold til koncertens øvrige dynamik og energi, var indslaget med til at profilere og forstærke hendes image som en stærk kvindelig karakter.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her