AMF'15: Naturligt medrivende

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/01/bc/0d/-DSF2125-30-1447202246.jpg
09. November 2015    

Det var op ad bakke for Spiders, da de tidligt lørdag aften stod på scenen i Nordjylland foran kun en håndfuld mennesker. Bandets sexede musikalske energi fik dog sikkert blødt Aalborg op.     

Kunstner
Dato
07-11-2015
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Vi kan ikke havde været meget mere end en håndfuld mennesker i Studenterhusets sal, da Spiders var færdige med en meget kort lydprøve, og forsanger Ann-Sofie Hoyles prøvende kiggede over på lydmanden: ”Skal vi starte nu, eller venter vi lidt?” Men der var en spilleplan for festivalen, der skulle overholdes, og da Spiders var et af lørdagsprogrammets tidligere bands, var det selvfølgelig med at komme i gang til tiden.

Spiders fra Göteborg rejser disse dage Europa tyndt som opvarmningsband for Uncle Acid and the Deadbeats og var derfor en del af Aalborg Metal Festival i år. Det er ellers ikke forkærligheden for de mere retrosultne bands, der gennem dens fjorten års eksistens har karakteriseret festivalen i Nordjylland. Tværtimod. Tidligere år har Monster Magnet og Opeth muligvis været på plakaten, men så stopper den vel omtrent også der. At de i år havde retrobands med også en nyere, tidstypisk historik på programmet, var et nyt alsidigt initiativ.

Med den optik for øje var der selvfølgelig noget at leve op til for både Uncle Acid og Spiders. Da Spiders samtidig skulle gå på efter en fattig og direkte kedelig koncert fra Herod, måtte de gerne diske op med noget ekstra energisprudlende.

Energisprudlende var hele situationen langt fra i begyndelsen. Bandets melodiøse og autentiske rocklyd må dog alligevel have runget behageligt højt gennem foyeren og ind til baren, for meget hurtigt dukkede der et fint tilløbsstykke af publikummer op. Ikke et decideret overvældende tilløbsstykke, men nok til at salen var fyldt pænt op, hvilket tydeligvis fik livet bandet det ekstra op.

Og når Spiders bliver livet op, har de skam masser at byde på. I Ann-Sofie Hoyles har kvartetten eksempelvis en frontskikkelse af rang. Som en blanding mellem Iggy Pop, Mick Jagger og en ung, ustyrlig Tina Turner balancerer hun mellem det stærkt oprigtige samt det akavede og fjollede, men formår igen og igen lige akkurat at hive stikket hjem. Hun er 100 % entusiastisk, har en karismatisk, upoleret rockvokal og er generelt et festligt, medrivende indslag på en scene.

Sangerens på en gang sexede og frenetiske sceneoptræden kombineret med en af de stærkere retroguitarister, John Hoyles – der i en længere årrække i øvrigt var med i Witchcraft og ligeledes har Troubled Horse på sit cv – giver Spiders en vibrerende rocknæve, der til trods for den tydelige sen-60’er- og 70’er-forkærlighed skam også er vedkommende anno 2015. I Aalborg hjalp det sandsynligvis, at bandet har mere præ-punk a la MC5 og Rocket from the Tombs over sig, end de associerer Led Zeppelin og Black Sabbath. Ikke et ondt ord om de to giganter, bevares, det siger selvfølgelig sig selv, men den lidt hurtigere guitarpuls syntes at gå fint i spænd med Aalborg-publikummets tidlige lørdagshumør.

Spiders spiller deres letgenkendelige rockmusik ufortrødent og med masser af smittende energi.  De spiller den form for rockmusik, man har en tendens til at definere som lejlighedsrock, det vil sige rockmusik, der på afrundet vis passer som fod i hose til meget definerbare, festlige, tidspunkter, og som sjældent passer til tidspunkter, der står uden for det festligt afrundede. Som optakt til en aften, der så absolut var i festens tegn, passede de mere end fint ind. Det synes Aalborgs publikum egentlig også at være enige i.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her