None Fucking Heavier
Populær
Crowbar bød op til den efterhånden årligt tilbagevendende musikalske nævekamp, der nok en gang endte med et storsejrende New Orleans-orkester. Men det blev desværre ikke til knockout.
High Rate Extinction
The Lasting Dose
New Dawn
Burn Your World
To Build a Mountain
The Cemetery Angels
Walk With Knowledge Wisely
No Quarter (Led Zeppelin cover)
All I Had (I Gave)
Planets Collide
Like Broken Glass
Ekstranummer:
Existence Is Punishment
I infight med Crowbar
Anført af den karismatiske Kirk Windstein, der som bekendt er skaldet, skægget og ikke mange pakker kiks høj, leverer Crowbar på hinanden følgende tonstunge hug lige i skidesækken. Selvom du er udmærket bekendt med deres potens, bliver du gang på gang overrasket over den perfektion, hvormed huggene eksekveres.
Onsdag aften i et halvfyldt Lille Vega blev det til intet mindre end 13 velplacerede kæberaslere, nyrehug og gode, gammeldags uppercuts, der fik dig til at pisse, spytte og græde glædestårer af blod. De åbnede med en serie af højre- og venstrehooks til ansigtet i form af 'Conquering', 'High Rate Extinction' og 'The Lasting Dose' for herefter at sætte et dybt stød ind på kroppen med 'New Dawn'.
Du nåede knap og nap at få strukket dig ud, før blandt andet 'Burn Your World', 'The Cemetery Angels' og Led Zeppelin-coveret 'No Quarter' jabbede løs og flækkede dine øregange.
Herpå opstod med 'Planets Collide' en lille mulighed for at få vejret og komme dig en smule, før du blev smadret i gulvet af 'Like Broken Glass', som efterlod dig mørbanket under ekstranummeret. Men selvom du på et tidspunkt lå til tælling på canvasen, formåede Crowbar aldrig at slå dig ud, men de vandt klart på point med en sætliste, der syntes at hylde det selvbetitlede album fra 1993.
Summa summarum
Igen måtte man stå skoleret, mens Crowbar leverede en sandhed eller to om musikalsk tyngde, for der findes ingen tungere. Hertil må vi lige enes om, når vi taler tung musik, så taler vi ikke så meget om hastighed som om evnen til at ligge langt tilbage på beatet. Og ingen har inden for min erfaringshorisont gjort det tilnærmelsesvis smukkere end Crowbar fra New Orleans, Louisiana.
Opvarmningsbandet
Iron Walrus gjorde ellers et ihærdigt forsøg på at gå Crowbar i bedene, men musikken virkede noget dilettantisk til sammenligning, og at instrumentalisterne samtidig bar elefanthuer med hvalrostænder gjorde bestemt ikke tingene bedre. Iron Walrus skal med andre ord blive meget store, før de masker bliver cool. Hånden på hjertet, så betalte de 8 timers kørsel fra Osnabrück sig ikke for bandet.