Oh my god! Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/3d/5f/f2/-T1X8022-76-1445799055.jpg
25. Oktober 2015    

Med en kikset start og en fæl afslutning blev tankerne ledt hen på en akavet gymnasieforestilling i de 40 minutter, Myrkur brugte på at kæmpe sig igennem fredagens koncert i Pumpehuset. Detest havde derimod ikke svært ved at overbevise om, at de var aftenens reelle hovednavn.  

Kunstner
Titel
+ Detest
Spillested
Dato
23-10-2015
Trackliste
1. Frosne vind
2. Skøgen skulle dø
3. Hævnen
4. Onde børn
5. Vølvens spådom
6. Jeg er guden, I er tjenerne
7. Mordet
8. Dybt i skoven
9. Skaði
10. Song to Hall Up High (Bathory cove
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

I kølvandet på Myrkurs debut på årets Roskilde Festival bemærkede flere personer på de sociale medier, at den katastrofale koncert var det åbenlyse resultat af en musiker, der var kommet frem på hype frem for hårdt arbejde.

At det er kometkarrierens akilleshæl, kan ikke udtrykkes mere koncist.

For at Myrkur ikke har aftjent sin værnepligt, før hun er blevet kastet ud i krigen, var under fredagens koncert i Pumpehuset nok engang tydeligt.

Oplevelsen startede, hvor den sluttede på Dyrskuepladsen.

Enhver storslået illusion blev drænet fra det første øjeblik, hvor Myrkur stod på scenen og blev mødt af en mikrofon, der ikke virkede.

”Kan I høre mig?” spurgte hovedpersonen forvirret.

Efter et par minutters stilhed og en lydmand på scenen fik vi så endelig solostarten ’Frosne vind’ serveret. Harmoniernes melankoli rungede smukt i Pumpehusets lille sal, og vokalen kom yndefuldt rundt i den. Hun har stemmen med sig, den 30-årige Amalie Bruun.

Mere har hun så heller ikke.

Koncerten var som at sidde til gymnasieforestilling, hvor forældrene trækker på smilebåndet over afkommets amatørprægede indsats. Det samme gjorde Pumpehusets publikum, der måtte vente en krig mellem numrene. På at Myrkur fik stemt guitaren eller på, at hun fik sat remmen på guitaren af de andre musikere. På Roskilde Festival var det kablet, som Myrkur ikke selv kunne stikke i guitaren.

Den akavede mangel på rutine er desværre bare det mindste af de problemer, der præger danskerens koncerter.

Amalie Bruun formår ikke at løfte sin persona som den mystiske black metal-musiker, der dukkede op ud af det sorte for små 18 måneder siden.

Er der nogen andre musikere i metalhistorien, der er gået fra demo til forsiden af Terrorizer på blot et enkelt år?

Det er der næppe. Og med store kræfter følger et stort ansvar, som Spider-Mans onkel siger.

Vi må gerne forvente noget nærmest overnaturligt af fænomenet Myrkur. Hende, der har lavet en ganske udmærket debutplade. Hende, der er lettere kontroversiel og kontant i sine holdninger på de sociale medier. Hende, der i metallens største magasiner bliver nævnt som værende i liga med genrens store skikkelser som Watains Erik Danielsson.

Hende, der så bare slet ikke er der på scenen, men i stedet er afløst af en skrøbelig skikkelse.

Endda så usikker på sig selv, at hun midt i koncertens afsluttende sang, solocoveret af Bathorys ’Song to Hall Up High,’ skreg ”Oh my god!”, efter hun fejlede på tangenterne og måtte stoppe nummeret.

Og sådan endte 40 minutters koncert til 210 kroner med Myrkur i Pumpehuset, der sluttede ligeså kikset, som den startede.

Var det bedre end på Roskilde Festival? Jovist, men der skulle sørme heller ikke så meget til.

Her var hun i selskab med de norske lejesvende fra Mayhem og Nidigr, der også spiller med på ’M’. De var til denne – permanente? – lejlighed afløst af bassist Jeppe Skouv (The Psyke Project) og guitarist Andreas Lynge (The Cleansing) samt trommeslager Rasmus Schmidt (Illdisposed).

De tre musikanters evner fejlede absolut intet under de syv metalnumre, koncerten bestod af. De aggressive toner var koncertens eneste forløsning, men hovedpersonens egen indsats var også her i den tvivlsomme ende.

Myrkurs growl var der ikke meget primalskrig over, men skønsangen kom med en engels smukke røst. Det er hendes force, der forhåbentlig får hende frem i verden, hvis også de flossede nerver forsvinder, og hun tager publikum i sin hånd og fører dem gennem en rejse, der føles overbevisende. For det var koncerten absolut ikke.

Til sommer ser verden større ud end fra Pumpehusets scenekant. Myrkur er på plakaten til Graspop i Belgien, der er en af klodens største metalfestivaler – og næppe den eneste metalfestival, hun bliver booket til.

Måske kræver det mirakler – måske når Myrkur at træde i karakter, før det ultimative flop venter forude.

Eller måske skulle Myrkur bare have gjort som forbillederne i Burzum og Darkthrone og helt have undladt koncerterne?

Damptromlen Detest

Fra den ene yderlighed til den anden. Så manglede rutinen ikke hos aftenens reelle hovednavn Detest, der stod for supporten. Der har allerede været skiftet godt ud i besætningen, siden grundlægger og guitarist John Petersen gendannede 90’er-gruppen for et par år tilbage.

Med Lasse Lund (Castrensis) i front og på co-leadguitar synes Petersen da endelig have fundet den rette til at stå i spidsen for den ikoniske dødsgruppe.

I form af en håndfuld numre fra klassiske ’Dorval’ og endda ’Obscurity Devides’ fra kassettebåndet ’DeathBreed’ tromlede kvartetten løs med nådesløs old school dødmetal. Med hidsige skrig og dybe growl var det rendyrket dysterhed, der kom ud af munden på Lund, mens han og Petersen kompetent komplementerede hinandens soli i numrene, godt bakket op af et brutal samspil mellem bassist Casper Colliander og trommeslager Danni Holk.

Ikke så meget pis her. Detest anno 2015 kan deres shit, som man siger. Men måske har Detest godt af at lade ’Dorval’ være den klassiker, den nu engang er i dansk metalhistorie, og så gå fremtiden i møde med et helt nyt album?

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her