SRF '17: Orgasmisk thrash-anarki

http://www.devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/c0/c5/77/-XTJ6818-79-1497601326.jpg
12. Juni 2017    

Hvis man går fra en Voivod-koncert uden et skævt smil på læben, har man ingen humor.

Kunstner
Dato
09-06-2017
Genre
Trackliste
1. Killing Technology
2. Post Society
3. Psychic Vacuum
4. Inner Combustion
5. Order Of The Blackguards
6. The Prow
7. Ravenous Medicine
8. Fall
9. Korgüll The Exterminator
10. The Lost Machine
11. We Are Connected
12. Voivod
Forfatter
Karakter
5

Armene slår ud til alle sider bag trommerne, som var det Animal fra 'Muppet Show, der havde taget over for i aften. Bassisten spæner rundt i sin egen frenetiske iver, og hans seksstrengede makker i Spinal Tap-T-shirt hopper konsekvent rundt med et smittende, smørret smil på læberne. Ikke at forglemme sangeren, som bruger scenen som sit eget teater, der giver ham plads til at kegle rundt i takt med lydsporet, med den ene gakkede grimasse efter den anden.

Har man været til en Voivod-koncert før, kender man opskriften. De gamle sci-fi-thrash-rotter kan deres kram til fingerspidserne og har en spilleglæde, der er ukuelig. Vilkårene er ringe, når man er sat til at gå i gang på festivalens mindste scene samtidig med de folkekære Scorpions, og fremmødet er da i starten også derefter, men alle tilstedeværende og tilstødende undervejs ser ud til at blive der til det sidste, og hvorfor skulle man dog ikke også det, når man bliver så godt underholdt?

Det kræver givetvis mere end en håndfuld afspilninger at blive fortrolig med de skæve opbygninger og taktarter, men genkendelighed virker også flintrende ligegyldigt, når Deniz 'Snake' Bélanger på vokalen fremfører numrene, som han gør, med så megen indlevelse og passion, at man begynder at se meningen med galskaben. Efter titelnummeret fra 'Killing Technology', som får megen spilletid denne aften, fodres vi med titelnummeret fra deres seneste ep 'Post Society', og bassist Rocky lægger for med tre akkorder derudad og hår flyvende ud til alle sider. Om denne vilde entusiasme fra hele bandet hænger sammen med, at deres Europa-turné startede blot dagen før, vides ikke, men glade er de, og glade bliver vi. Da Snake tidligt i sættet smider læderjakken, så vi  ikke blot ser forsiden af den ømt primitive 'Lemmy The Movie Star'-trøje, men også ryggen med 'Ha ha ha ha...' ud over det hele, vækker det da også et spontant latterudbrud, lige som tiltænkt. Det kan godt være, at der er en gennemgående spacy ånd i store dele af deres karriere, og så sandelig i deres udvalgte numre denne aften, som overvejende tilgodeser 80'erne og deres seneste ep, og nærmest overser alt ind imellem. Men når det er sagt, er det bestemt ikke, fordi der er nogen prætentiøsitet over foretagendet, snarere blot veleksekveret sjov og ballade på bedste anarkistiske vis. De er gode til, hvad de gør, og de elsker det, og hatten af for det.

En enkelt sang bliver dedikeret til en af de dansende piger oppe foran i form af 'The Prow' fra den meget undervurderede 'Angel Rat', og afslutningsvis får vi ganske som vi plejer første nummer fra debutten i form af den selvbetitlede 'Voivod', hvor alle undtagen Away bag trommerne går amok sammen, både stående og sidddende op ad hinanden, som en samlet familie.


En Voivod-koncert er altid god underholdning, og det er skønt, på trods af tiden og valget af scene, at se den spilleglæde, de fortsat har efter alle disse år. Hvor bekendt man er med deres materiale på forhånd forekommer nærmest ligegyldigt, når det bliver leveret med så megen entusiasme, og Snake orkestrerer det hele som en art teatralsk Barney Greenway. Den bedste introduktion til Voivod er i det hele taget at se dem live, og denne aften viste os på forunderligste (eller for underligste) vis lige præcis hvorfor.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her