Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Overbevisende opsang til de historieløse

Populær
Updated
Overbevisende opsang til de historieløse
Overbevisende opsang til de historieløse
Overbevisende opsang til de historieløse
Overbevisende opsang til de historieløse
Overbevisende opsang til de historieløse
Overbevisende opsang til de historieløse
Overbevisende opsang til de historieløse
Overbevisende opsang til de historieløse

Har den nordiske kulturarv på noget tidspunkt været taget til gidsel af onde magter, tog Bersærk den lørdag aften tilbage og gav den til hedningene på Copenhell.

Kunstner
Dato
25-06-2016
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Lørdag klokken 21:00 blev det århusianerne i Bersærks tur til at betræde Pandæmoniums scenegulv og prøve kræfter med Copenhell-publikummet.

Det skal nævnes, at denne anmelder længe har forholdt sig skeptisk til konceptet med dansksprogede tekster i en oldnordisk kulturel kontekst over tung og melankolsk stoner; på papiret lyder det som det perfekte match, men på plade slog det ikke benene væk under mig. Måske blandt andet på grund af vokalen, der ligger på grænsen til det overdrevent kraftfulde, nærmest tegneserieagtigt maskuline. Men kun få strofer inde i ‘Dæmring’ må jeg sande, at jeg allerede er vundet over. Ja, man kunne næsten finde på at sige: "Solgt til kvanstængler", for for helvede, hvor fungerer det godt live og der kan ikke andet end at skråles med på "Nu har vi sovet længe nok under et blodigt kors" og "Til alle stammer i Midgård: Husk, hvor I kommer fra. Og skål til alle jer andre og der, hvor I kommer fra"; en blæsen til kamp mod de indenrigs kræfter, der for længe har holdt den sande folkesjæl nede; en folkesjæl, der nok var krigerisk og stolt over sin arv, men samtidig søgende, videbegærlig og nysgerrigt omfavnende overfor fremmedhed.

Og det pudsige er, at det lige netop skulle være Casper Roland Popps vokalarbejde, der gjorde koncerten på Pandæmonium til noget ekstraordinært for et band, der velsagtens stadig kan og bør kaldes undergrund. Det og så selvfølgelig mandens enorme tilstedeværelse, spillelyst og udstråling på scenen; mens resten af bandet står som naglet til scenegulvet, er den maniske og skovmandsskjorteklædte forsanger med den enorme manke flagrende i vinden snart her, snart der, mens han på bedste vis kommer ud over scenekanten og konstant adresserer publikum gennem både lyrik og snak – på bedste jyske vis – mellem sangene (“Det er sgu dyrt at komme over broen; er der nogen jyder derude!?”), og senere i sættet får han, tydeligt rørt, kigget ud over den fremmødte masse, der står tæt pakket langt tilbage, og udtrykt sin taknemmelighed over de mange, der er mødt op. Og det er bestemt gengældt.

Efter en forrygende udført ‘Dæmring’ mister både band og frontmand desværre en smule momentum under ‘Himlen Skælver’, men råder, trods knasende mikrofonlyd i pa-anlægget, lynhurtigt bod på det med en enormt veludført ‘Nordenvinden’, hvor band og forsanger ligger, lige hvor de skal. Det er simpelthen en kæmpe fornøjelse at opleve en ren vokal, der er stærk nok til at støtte så beskidt og aggressiv musik. Det er endda tilgiveligt, at bandet nærmest bare agerer bagtæppe for Roland Popps udskejelser, når de spiller så solidt, som de gør her. Og med ‘Nordenvinden’ synes bandet faktisk at være spillet varmt, for der er ikke bemærkelsesværdige udfald resten af sættet. Og de få, der har været frem til nu, er allerede længe glemt og tilgivet.

I modsætning til Thors kamp mod Midgårdsormen forklædt som Udgårdslokes kæmpekat betvang Bersærk med overraskende lethed det imponerende fremmøde med et flot og velspillet sæt af deres dansksprogede stoner på Pandæmonium lørdag aften.