Perfekt paranoia

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/39/55/91/21631_E2P0455_1303480022.jpg
22. April 2011    

Swans leverede festivalens måske mest kompromisløse koncert.

Kunstner
Spillested
Dato
16-04-2011
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

 

For den forholdsvis uindviede kender af Michael Gira og Swans, var det en ret så intimiderende oplevelse at bevæge sig ind i gruppens musikalske univers, da den amerikanske sekstet lørdag aften sluttede dagen af med festivalens formentlig allerbedste koncert.

En seriøs legestue

Der var de publikummer, der brokkede sig over, at Swans ikke koncentrerede sig om at spille "numre" og at de i stedet trak showet ud på en... hmmmm... kunsterisk måde? Det var i hvert fald noget a la det, der var anken mod koncerten, og kort sagt giver det ingen mening.

Jo, bevares, det var på mange punkter en indadvendt oplevelse at stå igennem koncerten, men på den anden side var det faktisk lige præcis det modsatte – på den anden side var det en koncert fyldt med masser musikalitet, og altså langt mere musikalitet end de fleste koncerter, der "blot" består af regulære sange. Af alle festivalens koncerter, er det eksempelvis den koncert, man bevægede kroppen mest til.

Swans har desuden noget at have deres musikalitet i: Shearwater-trommeslageren, Thor Harris, styrer percussion-instrumenterne til sokkeholderne; Norman Westberg håndterer guitaren med spøgelseskølighed; Christoph Hahn er en mester i foruroligende undertoner fra keyboardet; Michael Gira er manden med overblikket, der desuden lægger det kølige riff hér, det seje riff dér og der ud over lader et helt rum blive fyldt op af lyden fra en simpel, medrivende mundharmonika. Man fornemmer, at de på den ene side improviserer sig frem, og samtidig virker især Micahel Gira dirigerende og kontrollerende, som var det en seriøs musikalsk legestue.

Med deres forrige plade, 'Soundtracks for the Blind' (1996), i hukommelsen synes det i øvrigt vel netop at være noget andet end regulære sange, der kendetegner musikken, i hvert fald på den plade. Ligesom 'Soundtracks', så var også koncerten på Roadburn et showcase i musikalsk individualitet og sonisk dynamik, mere end det var en koncert med mange titler på sætlisten. De titler, der dog prægede sætlisten, stammede mest fra bandets seneste, fantastiske album, 'My Father Will Guide Me Up a Rope to the Sky'.

Så selv om der også blev krydset fingre for mere regulære sange hér, var det på alle måder udelukkende én stor oplevelse at opleve Swans.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her