Poppet metervare
Populær
De svenske satanister i Ghost leverede et kedsommeligt og langtrukkent kort sæt.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at undertegnede havde set virkelig meget frem til disse Mercyful Fate-kopister, der med sidste års debutskive, 'Opus Eponymous', kom med så fandens lyttevenlig en udgivelse, at selv ens bedsteforældre kunne have danset med til den. Det skal desværre heller ikke være nogen hemmelighed, at de skuffede fælt under årets besøg på Roskilde Festival, hvor de ellers gik på scenen til et fest- og Satanhungrende publikum under Odeon-teltet natten mellem fredag og lørdag.
Tys tys-mystik
Bandet består af seks medlemmer: Fem er iklædt munkekutter, mens den sidste - frontmanden og sangeren - begiver sig rundt på scenen iført en egentlig ganske flot djævlemaske samt en også ganske flot satanisk dragt, der kunne få én til at tro, at det kunne være faderen til Rosemarys baby, der gemmer sig indenunder. Dragterne er blot en del af bandets helhedsopfattelse og skal på uoriginal men virkningsfuld vis skabe en form for mystik om bandmedlemmernes identitet. De er Satans udøbte disciple.
Skal man sige ret meget positivt om koncerten på Roskilde, så er det netop i forbindelse med alt dette satan-teatralske, hvilket i sidste ende egentlig virkede meget fedt. Der er på den front uden tvivl mange billeder fra koncerten, der stadigvæk står stærkt i hukommelsen. Frontmandens stilfærdige armbevægelser, der fra scenen og ud mod publikum svøbte den lyttende pøbel ind i sataniske ritualer var egentlig ganske virkningsfuldt, og når han under de forskellige sanges instrumentale passager fandt sin position bagerst på scenen og bare stod stille og kiggede ud mod publikum - ja, det virkede altså skræmmende, som det skulle. Sært nok men sandt.
Satan vs. Beatles
At der så ikke var ret meget musik at komme efter, er selvfølgelig en anden sag. Til trods for forventningsfulde forhåbninger, kom skuffelsen nu paradoksalt nok ikke som den store overraskelse. De gode, lyttevenlige popsange til trods, så er der altså nu bare ikke alverden musikalitet over Ghosts eneste album. Der er fornemmelse for den gode melodi - og så ikke så meget mere. Man nyder albummet de førse ti gennemlytninger, og man synger satanisk med på de melodiøse vers og de ekstremt-melodiøse omkvæd, hvorefter det hele dog begynder at blive en smule trættende i længden. Alligevel havde man selvfølgelig håbet på, at de ville imponere og få en til at kridte danseskoene i live-regi, men det skete bare ikke.
En af de få gode sange under koncerten kom dog i skikkelse af 'Satan Prayer', som blev trukket ud og peppet op i form af et kort mellemstykke, der gav plads til lidt ekstra keyboard-gøgl. Den instrumentale 'Genesis' gjorde også sit og sparkede ens vaklende, våde fuldemands dansesko i gang for en kort stund. Men alt i alt skete der ikke meget på scenen og selv om en satanisk coverversoion af Beatles' 'Here Comes the Sun' fik startet en smuk moshpit, var det bare ikke nok til at hive en god oplevelse hjem under de små fyrre minutter, koncerten stod på. Kort sagt: Ghost skuffede.
Ghost spiller gratiskoncert til Malmö Festival mandag d. 22. august. Der skal de alligevel have endnu en chance.