RF’14: Pistolen skød med løst krudt i sommervarmen Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/21/fd/3d/IMG-9776-98-1404168048.jpg
30. Juni 2014    

Vi starter Devilutions dækning af Roskilde Festival 2014 med Get Your Gun, som trods god publikumsopbakning ikke formåede at sætte fuld gang i rockfesten på Rising-scenen mandag eftermiddag.

Kunstner
Dato
30-06-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Kim Matthäi Leland
Karakter
2

Solen bagte ned over en forsamling sommerglade festivalgængere, der havde slået sig ned foran den tilbagevendte campingscene, nu døbt Rising.  Alle ventede de - og nogle råbte sågar - på danske Get Your Gun, som i optakten lød ganske lovende.

Læs optakten her: ROSKILDE FESTIVAL '14: METAL- OG ROCKGUIDEN - WARM UP-DAGENE

Get Your Gun startede også helt fornuftigt med introvert dysterhed og tyngde. Især violinistens intermezzo mellem de to første numre satte en kuldegysende stemning. Men der var grundlæggende en uoverenstemmelse mellem Get Your Guns mørke toner og de solbeskinnede og sommerklædte publikummer. Hvilket da også resulterede i, at bandet ikke nåede meget længere ud end de forreste 4-5 rækker, der til gengæld var med bandet fra start til slut.

I hvad jeg tror var sættets tredje sang - for det var lidt som om sangene flød sammen, da de tydeligvis var skåret over samme læst - inviterede Get Your Gun lidt glædeligt overraskende et mandekor på scenen. Jeg tænkte, “nu bliver det vildt”, men koret stod der blot og fik ikke lov at bidrage synderligt til vokalsiden. Hvad er så pointen?, kunne man retmæssigt spørge. Det udvirkede i hvert fald, at anden gang koret kom på scenen, virkede det plat og unødvendigt.

Apropos vokalsiden, så besad forsanger og guitarist Andreas Westmark rigtignok en anderledes vokal, men at kalde den “dragende” ville være en journalistisk stramning. Derimod virkede hans performance til at bygge på indestængt vrede, der blev lukket ud i små eksplosioner. Og den del af Westmarks samlede udtryk syntes mere ærlig end vokalen.

Når ret skal være ret, så var Get Your Guns samspil habilt, men som sættet skred frem, og tempoet forblev det samme fra sang til sang, og riffene efterhånden lød ens, indtrådte kedsomheden, og det blev mere interessant at sende snapchats af mig selv.

Igen skal det siges, at rammerne nok ikke var de optimale for en koncert med Get Your Gun. De opleves formentlig bedst i et dunkelt og ildelugtende koncertrum, hvor dysterheden kan få lov at trænge ind under huden. Jeg blev i hvert fald ikke fan denne eftermiddag på campingområde øst. 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her