Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF '11: Hvide tennissokker og revisoren

Populær
Updated
RMF '11: Hvide tennissokker og revisoren
RMF '11: Hvide tennissokker og revisoren
RMF '11: Hvide tennissokker og revisoren
RMF '11: Hvide tennissokker og revisoren
RMF '11: Hvide tennissokker og revisoren

Thrash-metal indimellem god dødsmetal var et hit - især når den blev leveret sådan som Artillery gjorde lørdag aften i Århus.

Kunstner
Spillested
Dato
02-04-2011
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

På scenen foran publikum stod et kært gammelt band med en lidt yngre kraft i front. Sceneudtrykket var ret varieret fra bagvendt kasket, hue, hvide tennissokker og udtrådte gummisko til den brillebærende bassist, der uden bassen kunne ligne din revisor.

Og for at starte med det sidste - revisor-looket - så ligger svaret til Artillerys fortsatte succes blandt andet her. For det var helt tydeligt på Peter Thorslund, at han var meget mere på og mere interesseret i også at underholde, end da man så Artillery første gang efter, at det var annonceret, at gruppen tog endnu en runde i manegen. Og det var han ikke ene om - Artillery har spillet al rust af sig, og selvom der også har været hyldest til bandet tidligere, så var det bare stærkere og sejere denne aften.

Man ved nogenlunde, hvad man får af Stützer-brødrene, og det står også klart, at sanger Søren "Nico" Adamsen altid vil stå for en energisk indpisken. Men at han skulle være så skarp i tonerne denne aften var ikke helt forventet. Han har tidligere skippet lidt toner, hvad der har været ok, fordi showet har kompenseret, men når det så sidder lige i øjet med begge dele, så spidser man ørerne op.

Artillery serverede det nye og det gamle på fornem vis. 'By Inheritance' var et publikumshit, men også sangene fra især den forrige skive henrykkede. Man kunne måske have ønsket sig en gammel klassiker til at slutte af på, men her valgte bandet 'Warrior Blood', som er nummeret til den første video fra det seneste album 'My Blood'. Selvom der har været rig lejlighed for at tjekke dette nummer ud, så var det bare klart, at folk havde ikke dette nummer godt nok under huden endnu.

Det skal dog ikke ændre på, at Artillery var fantastisk placeret i programmet, så pulsen lige blev hævet i en stærk pause fra growl og voldsomt nedstemte guitarer.