RMF '11: Obituary ordnede os

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/54/96/82/21582_E2P5771_1301860861.jpg
03. April 2011    

John Tardy og co. holdt det simpelt, og trods et adstadigt tempo fik de alligevel revet hele Voxhall rundt.

Kunstner
Spillested
Dato
02-04-2011
Trackliste
Internal Bleeding
On The Floor
Chopped In Half/Turned Inside Out
Dying
The End Complete
By The Light
Final Thoughts
List Of Dead
Blood To Give
Contrast The Dead
Slow Death
Evil Ways
Slowly We Rot
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Obituary er konger. Verdens absolut fedeste bandlogo og nogle af de vigtigste udgivelser i dødsmetallens historie, og så den vokal! Bare det at sidde og nævne disse "bullet points" giver mig gåsehud, så fundamentalt afgørende er Obituary for enhver, der har genren dødsmetal kært. Og når de så gæster Danmark efter ikke at have spillet i landet i en menneskealder, så har de jo næsten allerede tjent 5 ud af 5 stjerner inden de overhovedet har stemt ét eneste instrument på Voxhall.

Men så godt spiller klaveret ikke. De skal, trods alt, også lige have lov til at præstere. Og det gjorde de lørdag aften da de lukkede og slukkede for Royal Metal Fest 2011. Et sjældent oplagt publikum ventede i spænding på at se teatertæppet bliver hevet til side og møde Obituarys scenebeklædning. Da det skete præcist 23.25 hilste salen det velkomment med et kæmpe brøl og så sætter bandet i værk med 'Internal Bleeding', der også er åbneren på deres debutplade 'Slowly We Rot'. Vi bemærker med glæde, at John Tardy ikke har opfundet tekster til sangen selvom den har 22 år på bagen. Han kører stadig bare med forskellige brøl. Fantastisk simpelt.

Derefter fortsætter de showet med den nyere 'On the Floor' fra comebackpladen 'Frozen in Time', før de går amok i en art 'Cause of Death'-medley hvor de spiller 'Chopped in Half' og 'Turned Inside Out' oveni  i hinanden, for derefter at hoppe over i en perfekt fremførelse af det episke nummer 'Dying'. Kun en lille håndfuld numre inde i deres koncert og de havde allerede leveret varen fuldt ud.

John Tardy, flankeret af Trevor Peres og de nyere medlemmer Ralph Santolla og Terry Butler (der dog begge ikke er vårharer i genren!) er næsten ikke til at skyde igennem. Det skulle da lige være deres lidt henslængte tempo. Der er lidt for lange pauser mellem sangene, og det bliver ikke bedre som koncerten skrider frem.

Helt galt går det imod slutningen hvor først Donald Tardy fremfører en trommesolo, og det nærmest imploderer i idioti da Ralph Santolla laver en guitarsolo med lir, der hører hjemme på en efterskole når en 16-årig med sin første Fender fra Den Blå Avis forsøger at score lidt nypelset missekat med sine evner på den seksstrengede. Det hører i hvert fald slet ikke hjemme til en Obituary-koncert, og det tror jeg godt Tardy-brødrene ved, men deres fødselsdatoer sætter sine spor og de må trænge til pausen.

Heldigvis retter de op på det arge lort med ekstranumrene. For de slutter af med 'Evil Ways' og 'Slowly We Rot', og så bliver det ikke meget bedre. Min anmeldermakker til RMF '11 sagde bagefter, at han gerne vil have haft lidt flere sange fra 'World Demise', for her fik vi kun 'Final Thoughts'. Jeg er enig med ham. Det havde været fedt om Obituary havde skruet lidt mere op for tempoet og dermed fået plads til at presse 'Don't Care' ind i sættet.

Men dét og så det solopjat var så også næsten de eneste kritikpunkter jeg kunne finde. For overordnet set var jeg dæleme godt underholdt. Obituarys simple, tunge og benhårde dødsmetal passer perfekt til et spillested som Voxhall. Intens atmosfære. Publikum ikke mere end en meters penge fra bandet. Lyden ramt rigtig godt med fokus på tyngde og dybde og så den vokal. John Tardys helvedesskrig er så letgenkendelige og så ikoniske i genren, at man bliver henført til 1991 igen sådan en aften i Århus.

Jeg har set dem et par gange på Wacken, men stemningen til Royal Metal Fest var bare tifold mere intens og intim, så jeg kan ikke andet end give dem fuldt hus ved karaktergivningen. For mig var det klart festivalens højdepunkt. Bedre kan en festival ikke lukkes ned. Og en nekrolog har alligevel altid sidste ord, så det kunne nærmest ikke være skrevet bedre.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her