RMF'13: Satyricons suveræne sejr
Populær
Satyricon demonstrerede med en forrygende koncert, hvorfor de sidder på kongetronen af norsk black metal.
Satyricon har utvivlsomt nok været det band, som har givet størst fare for at efterlade Royal Metal Fest med røde tal på bundlinjen. Men hvad end den norske duo og deres lejesvende nu engang skal have i gage for en koncert, kan man ikke tage fra dem, at de er alle pengene værd.
De var ubetinget festivalens helt store hovednavn, og selv om både promillen og to dages forrygende festival var ved at føles som et slag i hovedet fra Thors hammer tæt på lørdag midnat hvor Satyricon gik på, var både publikum og stemningen helt i top.
Siden ’The Age of Nero’ udkom for fem år siden, har der været stille om nordmændene i et par år. Bandet har tydeligvis tjent skillinger nok gennem karrierens tyve år til, at arbejdstempoet ikke længere behøver at være på fuld fart. Turen til Århus var heller ikke i forbindelse med en turné, og udover en enkelt koncert i Norge for få uger siden, var der faktisk her tale om en eksklusiv koncert.
Klassikere fra alle udgivelser
Det er måske ikke helt ved siden af at kalde Satyricon for black metallens svar på Metallica. De var med til at definere genren med den gennemførte ’Nemesis Divina’, hvorefter de ændrede stil.
Nogle fans vendte dem ryggen, da de gik væk fra traditionel black metal, mens fanskaren blev udvidet med de mere letfordøjelige udgivelser som 2006s ’Now, Diabolical’.
Om man er til det ene eller andet, eller begge perioder, blev alle fans i hvert fald stillet tilfredse med lørdagens koncert, der bød på numre fra alle syv af bandets udgivelser.
Klassikeren ’Hvite Krists Død’ åbnede i sikker stil koncerten og bragte én tilbage til dengang, black metal var nyt og farligt. Satyrs sorte hår var igen vokset langt, og med håret hængende ned foran sit blege ansigt growlede han den anti-kristne og hadske tekst, mens publikum skrålede med. Der blev fulgt op med ’Walk the Path of Eternal Sorrow’ fra debuten ’Dark Medieval Times’. Og det var bestemt en sort lækkerbid at få serveret.
Her efter stod den på en rå og beskidt version af ’Filth Grinder’, inden det løb én koldt ned ad ryggen med en hæsblæsende version af ’Nemesis Divina’s fantastiske ’Forhekset’.
Man kunne umuligt have forlangt en bedre start på koncerten.
Genial trommeslager
De kompetente session-musikere spillede med en energisk indsigt i materialet og efterlod ingen tvivl om, hvorfor netop de er hyret til at stå på scenen med Satyr og Frost.
Frost spillede, som altid, med formidabel overbevisning og beviste hele vejen gennem koncerten, hvorfor han - ikke helt anerkendt nok - er en af metal-verdenens bedste trommeslagere. Det fandenivoldske tempo blev leveret med kirurgisk præcision, og hans to stortrommer ramte med brutal fart lige i mellemgulvet på dem, som stod foran scenen.
Halvvejs inde i koncerten blev det seneste materiale taget i brug, hvor specielt en groovy udgave af ’Black Crow On a Tombstone’ og en hårdtslående ’Repined Bastard Nation’ var højdepunkterne.
Den helt store klassiker
’To the Mountains’ virkede lettere upassende mellem de mange fede numre, da skæringen generelt er af lettere kedsommelig karakter. Det trivielle nummer gik dog hurtigt i glemmebogen, da koncerten naturligvis blev lukket af med kamp-sangen ’Mother North’. Et par hundrede djævlehorn røg i vejret af begejstring, mens nordmændene overlegent tonsede sig gennem en af de største klassikere i black metallens historie. Og nummeret mindede netop én om, hvorfor man egentlig blev fascineret af den her ekstreme genre for år og dag siden.
Afsluttede som rockstjerner
Det sidste tunge skyts blev fyret af i form af de to ekstra numre ’Fuel for Hatred’ og ’K.I.N.G.’, der sendte Voxhall helt op på kogepunktet. Ikke overraskende valg, men bestemt en forrygende afslutning på en 75 minutter lang og intens musikoplevelse.
Og som Metallica til en stadion-koncert vendte gruppen tilbage på scenen med armene om hinandens skuldre og bukkede og klappede af publikum. Unægtelig et sjældent syn til koncerter med ekstreme metal-bands, men en sympatisk gestus fra de norske stjerner, der understregede, at de sidder på tronen af norsk black metal som ægte rockstjerner.