Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Rock-tirsdag med fest og hygge

Populær
Updated
Rock-tirsdag med fest og hygge
Rock-tirsdag med fest og hygge
Rock-tirsdag med fest og hygge
Rock-tirsdag med fest og hygge
Rock-tirsdag med fest og hygge

A Pale Horse Named Death leverede ikke blot fed musik, men sørgede også for masser af varme og god stemning på en råkold sidste aften i januar.

Titel
+ Blood Runs Deep
Spillested
Dato
31-01-2012
Genre
Trackliste
To Die In Your Arms
Devil In The Closet
When Crows Descend Upon You
Heroin Train
Meet The Wolf
As Black As My Heart
Pill Head
Cracks in the Walls
Serial Killer
Die Alone
Bath In My Blood (Schizophrenia In Me)
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Amerikanske A Pale Horse Named Death er Sal Abruscatos band, hvor den tidligere Type O Negative-trommeslager har fundet guitaren frem og også står for vokalen. Det er ikke et singer-songwriter band, så Sal står ikke alene på scenen. Med sig har han nemlig endnu en Type O Negative-trommeslager, nemlig Johnny Kelly, som også kendes fra Seventh Void. Desuden har han bassist Eric Morgan og to guitarister i Matt Brown og Eric Heedles med sig.

Pumpehuset havde annonceret showet som Seventh Void vs. A Pale Horse Named Death, men det virkede nu mere som en gimmick for måske at lokke lidt flere ind i varmen. I hvert fald fik man ikke nogle Seventh Void-numre med på sætlisten. Selvom det kunne have været fedt, kan folk, som måtte være kommet på grund af Seventh Void i arrangementets titel, umuligt være gået skuffede hjem for A Pale Horse Named Death leverede nemlig et overbevisende show.

Hyldester til og fra scenen

I en lyd, som var fed og fyldig tog bandet publikum ud på en hyggelig rejse over en times tid. Der blev plads til historier og takketaler til - naturligvis, København - men også butikken Black no. 1, som havde lavet et særligt arrangement i hyldest af bandet.

Selvom Eric Heedles bestemt var sej på sin Gibson Explorer, så var det specielt Matt Brown, som leverede ægte rockstar-quality på scenen. Han var virkelig på, og med de mørke lokker og det intense blik opstod der en slags mystik omkring ham. Alt fra hans fingre sad som det skulle i en perfekt indstillet lyd.

Mest rock

Frontmand Sal holdt igen med øllene, som ellers gled fint ned hos de andre medlemmer, som hurtigt lærte at sige "skåååål!" til publikum, men Sal var nu ikke udenfor festen. Han var i høj grad til sted og med til at bygge den gode stemning op.

A Pale Horse Named Death spillede sange, som måske ikke er så langt fra det mørke, dystre univers, som Type O Negative stod. Et nummer som 'Die Alone' kunne i hvert fald godt falde i samme genre. Men bandet på scenen denne aften havde dog en stor portion rock over sig - ikke helt ulig den lyd, som Alice in Chains har fået sig efter de fik den nye sanger med. Det kunne også lyde som Life of Agony, når de var mest rockede.

Hvor var udstrålingen henne?

Den festlige og varme stemning som opstod straks amerikanerne gik på viste med al tydelighed, hvad forskellen er på et topnavn og et upcomingband. Det var måske på sin vis erfaringen, som gjorde udslaget, men Blood Runs Deep, som stod for opvarmningen, gjorde i hvert fald ikke meget for at sælge sig selv via udstrålingen. Her må A Pale Horse Named Death gives topkarakter, mens det kun var det schweiziske bands trommeslager, som kunne præstere det samme.

Resten af hans band virkede næsten som om, at de ikke gad spille. Ja, nærmest undskyldende fra frontmanden, da han annoncerede at man altså lige måtte finde sig i lidt mere fra dem. Egentlig noget pjat for den doomy, metal med goth-præg og enkelte mere klassiske heavy metal riffs på guitaren, var sådan set meget fin. Guitaristen udmærkede sig med adskillige klassiske rock-soli med sjæl og passion, som var det næsten Slash på spaden.

Musikken var godkendt

Men hvorfor skulle keyboard-spilleren se så søvnig ud? Der var jo en udmærket chance for at skaffe sig nogle nye fans i en sal, der rent faktisk var vældig velbesøgt.

Hvis fokus kun var på musikken, så er det da muligt, at der blev gjort nok til at sælge nogle cd'er, for helt ueffent var det ikke, og der var en klar personlig stil over det også. Men showmæssigt skal lyde en opfordring til Blood Runs Deep: "Watch and learn from your drummer!". Bare fordi man synger suicidale tekster og musikken er dyster, så må man godt lege rockstjerne på scenen.

Karakterer:
Blood Runs Deep: 2 ( " target="_blank" title="Blood Runs Deep">videolink)
A Pale Horse Named Death: 4 (video: ' " target="_blank" title="A Pale Horse Named Death">Die Alone')

Se A Pale Horse Named Death rocke med 'Heroin Train' herunder: