Roskilde 09 - Gennemført sort rock
Udgangspunktet fra den norske undergrund synes langt væk, til gengæld har Satyricon anno i dag alt dét, der skal til for at spille stadion-shows.
Med lidt hurtige fødder og en insisterende asen og masen kunne det lykkes at nå at gå fra Gojira i sit sæts sidste sang på Odeon til slutningen af ”Commando”, norske Satyricons første sang på Arena-scenen. Og der var bestemt gode pointer i at nå mest muligt fra begge disse bands.
Satyr i front for Satyricon var i et vældigt lune, og han styrede sit band med fast hånd gennem en koncert, hvor han hele tiden havde god kontakt til et publikum, der lod til virkelig at nyde den mørke rock. Der blev spillet en hel del fra bandets ”nye stil”, især fra ”The Age of Nero”, der udover førnævnte åbningssang fx også bød på ”Black Crow on a Tombstone” og en – i hvert fald foreløbig – sjælden chance for at høre ”Den Siste” fremført live.
Lyden var stor, stadionagtig stor, og det passede perfekt til sange som ”King” og ”Now, Diabolical” hvor publikum gav godt med hals og Satyr lod dem synge længere fraser herfra. Den sorte frontmand nød virkelig, at stå på scenen og fedtede lidt for publikum ved at sige, at han aldrig havde troet at black metal kunne spilles godt så tidligt, men så længe han havde den opbakning, han fik fra Roskilde-folket, så var det en fantastisk let opgave.
Selvom Satyr og den talentfulde trommeslager i Frost har fundet dygtige musikere til at dele scenen med, så tog Satyr da også lige selv en spade i hånden på ”Die By My Hand”. Lydmæssigt ikke den store forskel, men sej så han da ud med den hvide spade, der stod i fin kontrast til mandens sorte look.
Igen viste Satyricon varen med et nærmest perfekt show, der i udførelse har større ligheder med store metalaktører som Slayer og Metallica end den obskure norske undergrund, som bandet udsprang af fra længe, længe siden. Det blev dog alligevel til en afslutning med klassikeren ”Mother North”, der dog ikke var helt så fed som, den kunne have været, da lyden i teltet ikke passede specielt godt til denne mere stemningsfulde sang. Det var en absolut lille detalje i et fremragende show, og det tog da heller ikke folks glæde fra bandet eller den gamle perle fra ”Nemesis Divina”.