Roskilde '17: Morgenjuice med 60 ingredienser Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/fd/5f/a6/68-B2A9227-copy-81-1499244122.jpg
02. Juli 2017    

Der var variation og højspændt energi lige fra ”morgenstunden” på Gloria. Det var en både opkvikkende og spændende koncert, der startede en ellers lidt sløj fredag godt ud.

Kunstner
Dato
30-06-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
3

’68 var et af de bands på årets Roskildeprogram, der ikke fik mange klokker til at ringe hos anmelderen her. Duoen bestående af forsanger og guitarist Josh Scogin (ex-The Chariot, ex-Norma Jean) og trommeslager Michael McClellan spiller et alsidigt genresammenkog, der især vægter punkrock, noise, indie, grunge og metalcore tenderende til mathcore med jazzede og punkterede elementer. ’68 har spillet et cover af Nirvanas energibombe ’Tourette's’, hvilket er et pejlemærke for bandets punk-rockede tilgang. Men ’68 er meget mere end beskidt, straight-out noiset punk-rock, det er også eksperimenterende metalcore tenderende til mathcore med skæve breaks, guitarloops og frem for alt en fed og opfindsom rockvokal.

De var godt programsat som fredagens første band på Roskilde Festivals måske dejligste scene, Gloria. En guitar og trommer-duo skal ofte høre for, at der mangler en bassist. ’68 fremstår heldigvis aldrig ensidigt eller trivielt på trods af, at de virkelig spiller med et minimalistisk setup. McClellan har blot en stortromme, lilletromme, hi-hat med påsat tamburin, gulvtam og et enkelt crash/ride-bækken. Med siden til publikum og med front mod Scorgin blev man også inddraget i breaks, fills og rytmer på en dejligt involverende måde. Dette er betydningsfuldt i ’68s temposkiftende fusionslyd, hvor de fleste slag virkelig vægtes. Dissonante guitarstykker og kringlede taktarter kulminerede gentagne gange i korte breaks efterfulgt af en 2/4-rytme leveret med punch og power. Det gode udsyn til bandet var medvirkende til, at disse dele af koncerten fik den rigtige dynamik og dermed knytnæve hos band såvel som publikum.

Førnævnte Nirvana samt Melvins, Jesus Lizard og Jack White-inspirationer dukkede op i løbet af koncerten, uden at referencerne tog overhånd. I løbet af koncertens sidste nummer satte Scorgin et rockende guitarloop i gang, hvorefter han begyndte at pille McClellans tønder fra hinanden og bære dem ud bag scenen. Deres lyd blev bogstaveligt talt dekonstrueret, indtil der blot var en lilletromme tilbage. Dette var ikke kun en sjov gimmick. Nej, den aftagende og nedbarberede lyd gav nærmest afslutningen af nummeret mere kant og kraft.

’68 leverede en energisk og medrivende koncert, der kun få gange tabte momentum. Bl.a. i løbet af Scorgins lidt for sjove og lidt for lange peptalks mellem koncertens skæringer.

Vi har alle sammen vores rock- og metalpræferencer genremæssigt. Der skal ikke være tvivl om, at jeg har det bedre med mere genrespecifikke musikfestivaler, der favoriserer dele af ekstremmetallen. Her var endelig en af de koncerter, som gav undertegnede lyst til at undersøge et nyt band nærmere efter festivalen, hvilket altid er festivalhåbet på de mere alsidige festivaler. Tak for det.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her