Roskilde ’17: Devilution for Devilution!

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/a6/07/f1/GetFileAttachment-22-1498789504.jpg
30. Juni 2017    

Der var storm, før stilheden lagde sig over Dyrskuepladsen, og Pike & co befinder sig stadig i orkanens øje.

Kunstner
Dato
29-06-2017
Trackliste
1. The Black Plot
2. Carcosa
3. Rumours Of War
4. Serums Of Liao
5. Slave The Hive
6. Falconist
7. Devilution
8. 10.000 Years
9. Fertile Green
10. Blood From Zion
11. Snakes Of The Divine
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

For andet år i streg gæster vores allesammens stoner-darling Matt Pike Roskilde Festival. Sidste år med de ellers forlængst hedengangne dopesmokere Sleep, og nu hans efterfølgende og fortsat på så småt tyvende år ganske produktive trio High on Fire. Hvor Sleep mere orienterer sig mod tripperne er High on Fire den vilde, utæmmede bastard, der sønderriver alt, den møder på sin vej.

Avalons sirlige teatralske kulisser har denne gang fået æren, fortræffeligt intimt, og fremmødet viser sig da også at være beskedent, hvis man kigger på den kult, der ellers er opstået omkring frontmand Matt Pike. Han er på flere måder en stor mand i metalverdenen, især efter både turneer med Meshuggah og Abbath, der har givet High on Fire mere respekt uden for de vante stonerkredse.

Med god grund! Trioen kan altså nu noget særligt. Nu har Pike, Des Kensel og Jeff Matz så også spillet sammen siden 2005, men det er bestemt ikke, fordi det har fået dem til at hvile på laurbærrene. Og gudskelov for det.

Således bliver gardinerne trukket fra, og vi går lige på og hårdt med åbningsnummeret 'The Black Pot' fra gruppens seneste plade, 'Luminiferous' fra 2015. Pikes evigt svedige bare mave og Kensels stoner-duknakkede huleboer-stil er og bliver svært smittende, den obligatoriske bagvæg af Orange- og Marshall-forstærkere sikrer tyngden, og blot tre minutter inde er Pike ude i første skævt fræsende solo.

'Carcosa' stormer afsted som en sludget afart af cockrock, 'Rumours of War' er Motörhead på dobbelt hastighed, og 'Serums of Liao' er tonseren der tvinger festen i gang, om så klokken forlængst har passeret et om natten. Herfra fortsatte moshpitten resten af sættet, og High on Fire stod heller aldrig stille, hverken i deres nærmest episk sludgede stoner-univers eller i deres tilstedeværelse på scenen.

Bag trommerne flyver armene rundt, både stramt efter bogen og med plads til skæve indfald, og Pike har som altid for vane at udspænde sit ganske voluminøse korpus i bedste heroiske vis med den ene arm rettet mod publikums gejst, mens han spiller det ene skærbrænderriff efter det andet med blot den anden ene arm.

Yndefuldt er det måske ikke, og stemmen havde nu også sine laster denne aften. Især i 'The Falconist' virkede Pike skrøbelig, hakkede efter ordene, men den blev så til gengæld rettet op med en længere jam med ro på stemmebåndet, inden en ædel gammel kending introduceredes i form af nummeret, der lagde navn til det horrible webzine, du læser lige nu. Al god grund til at blive rørt!

Lukkeren 'Snakes of the Divine' er efterhånden blevet en kendingsmelodi i High on Fire med dens næsten Maidenske intro, der dukker op flere gange undervejs i den udvidede form, sangenn antager live, og således er der blevet plukket godt i krogene af hele diskografien. Nerven er intakt, og intet tyder på, at de ikke kan holde 10 år mere. High on Fire er klart bedst, når damptromlen ruller og vælter alt på sin vej, uden forfald til de momentære og ellers nok så veleksekverede jams, som dog kan tendere til at køre i langdrag. At stemmen skulle brøles varm, er helt tilgiveligt. Og lad os da så lige hylde 'Devilution'!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her