Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde '17: Ensporet spirituskørsel

Populær
Updated
Roskilde '17: Ensporet spirituskørsel
Roskilde '17: Ensporet spirituskørsel
Roskilde '17: Ensporet spirituskørsel
Roskilde '17: Ensporet spirituskørsel

Der var tryk – for meget tryk – på Aaron Beams bass, da Red Fang gæstede Avalon som et af onsdagens eneste metalbands. Det dundrende og bastunge lydbillede resulterede desværre i en langstrakt og monoton fest.

Kunstner
Dato
28-06-2017
Genre
Trackliste
1. Blood Like Cream
2. Malverde
3. Crows in Swine
4. Antidote
5. 1516
6. Into the Eye
7. Wires
8. Hank Is Dead
9. Throw Up
10. Flies
11. Cut It Short
12. Sharks
13. The Smell of the Sound
14. Dirt Wizard
15. Prehistoric Dog
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Modsat de fleste metalliske og metalbeslægtede koncerter på årets Roskilde, så var Avalon godt pakket til Red Fangs koncert i Avalon 21:30 onsdag aften. Sidst bandet gæstede Danmark var i et udsolgt VEGA, og med en Copenhell-koncert samt en Roskilde-koncert i 2012 er stoner metal-bandet fra Portland, Oregon ved at have støvet en del begejstrede fans op langs vejkanten.

Det var onsdag og dermed Roskildes første officielle musikaften, så publikum var mildest talt ved godt mod inden, under og efter koncerten. De lod ikke til at være berørt af en helt latterlig bastung lyd, der ikke efterlod meget top eller midte til guitarerne. Om publikums entusiasme skyldtes en ølbong eller to for meget inden koncerten, skal være usagt. Denne anmelder forsøgte at bevæge sig rundt til fire forskellige positioner i Avalons telt, men det var virkelig ikke let at opfange musikalske nuancer i Red Fangs lyd.

I forvejen besidder Red Fang ikke klodens mest indholdsrige musikalske udtryk. Oregon-bandet spiller letbenet stoner-tråd med fokus på groovet. Uden meget guitar i mikset blev det derfor en unuanceret langgaber af en koncert, der stort set lød fuldstændig identisk fra første anslag på bassen til det sidste.

Rent teknisk faldt Red Fangs breaks og fills ellers de rigtige steder, og især John Sherman bag trommerne var karismatisk at observere i løbet af den ca. én time lange koncert. Shermans overskæg, store bevægelser og systematiske spillestil mindede mig om Kevin Fender, der for en kort stund turnerede med The Sword – bl.a. da de ramte Loppen i 2011. Gid det blot var trommerne, der mindede en om den sludgy stoner metals genre-kollegaer. Hovedanken ved samtlige tre Red Fang-koncerter, som denne anmelder har set, er, at Red Fang simpelthen lyder for meget af andre bands. Det er vitterligt umuligt ikke at nævne Melvins, The Sword, Mastodon, Kylesa og Corrosion of Conformity efter at have set en Red Fang-koncert. Jeg forventer ikke, at bands kan eller skal opfinde den dybe tallerken ved hver ny skæring. Men det er godt nok svært ikke at tænke på Melvins 'The Bit', når Red Fang sætter gang i 'Malverde' – vi nærmer os 1:1 her. Dette fik mig til at tænke, at skulle man have en festlig aften i stoner metallens tegn, så kunne en af Red Fangs tre første udgivelser – deres fjerde og seneste, ’Only Ghosts’, har denne anmelder endnu ikke lyttet til – fungere som en slags compilation-plade.

Hvor er Red Fangs egen lyd blandt alle disse referencer? Det er jo ikke, fordi de forsøger at blande deres Melvins- og Mastodon-lyd sammen. Når Red Fang lyder af Melvins, så lyder de vitterligt kun af Melvins. Stadionrockerne fra Foo Fighters, der gæstede festivalen to dage senere omtrent samme tid på dagen, har inviteret Red Fang med som support på to af deres europæiske koncerter. Det skal nok give bandet nogle nye fans. Ligesom det gjorde sig gældende med Foo Fighters, så halter sangskrivningen dog lidt bagefter. Måske er det tiltænkt, at Red Fang blot skal være en omgang letbenet hygge-stoner, der går godt sammen med et gruppekram og en hurtigt kværnet dåsebajer?

Med så fattigt et metalprogram som på onsdagens Roskilde var det bare ikke helt tilstrækkeligt. Roskilde har de seneste år været gode til at anerkende sludgen og stoner metallens vuggende midttempo-groove. I år ville man have ønsket, at de havde fundet et navn, der repræsenterer genren en anelse mere opfindsomt.