Roskilde Festival '15: Notits i den sorte bog

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/b2/a0/f8/Black-Book-Lodge-B2A0578-copy-11-1435610801.jpg
29. Juni 2015    

Trods åbenlyst talent og en rockscene, der hylder dem, nåede Black Book Lodge ikke helt så langt ud over scenekanten som forventet.  

"Formfuldendt" lød overskriften på Orange Press' anmeldelse af Black Book Lodges optræden sent søndag på Rising, hvilket må siges at være lidt af en journalistisk stramning. Indrømmet. Bandet besidder et lysende, men dog råt talent, der behøver en grundig slibning, hovedsageligt i form af en ordentlig røvfuld koncerter.

Jeg er mere på linje med min ærede kollega på Blastbeast, der i sin bedømmelse rigtignok pointerer, at dynamikkerne ikke fungerede optimalt. Jeg synes imidlertid ikke, at det skyldtes decideret dårlig lyd. Nok var de ofre for de kulturforkrøblende dB-grænser på Roskilde, men allerede i andet nummer var mixet i mine ører vellydende med en bundsolid og knasende rytmesektion suppleret af de let twangede (og hvad der lyder som) single coil-guitarer. Nej, dynamikken syntes i højere grad at gå tabt i bandets egne effektmæssige prioriteringer.

Bassens sprøde fyldighed kontrollerede nemlig sammen med en slagkraftig stortromme lydbilledet, så skulle Black Book Lodge have fået fuldt udbytte af dynamik, kunne de med fordel have leget (mere) med en basboost, som kunne slås til og fra i de forskellige passager. For som vi på mesterlig vis lærte af Primus på Copenhell, har stilheden sin fulde ret i hård rockmusik.

Hvor Black Book Lodge nok deler vandene er på vokalsiden, og jeg hører til dem, der endnu ikke er overbevist. Det Dizzy Mizz Lizzy-lydende tonevalg og de forsvindende små udsving i dynamik undrer mig. Jeg mangler imidlertid nok blot til stadighed at se lyset, for resten af orkestreringen var det svært at sige noget negativt om. Bandets overvejende introverte liveshow og minimale kommunikation med publikum stemte egentlig godt overens med de mange fede riff og de til tider smågeniale kompositoriske finurligheder, hvor rytmesektionen igen bør fremhæves.     

Black Book Lodge beviste altså på mange måder, at de er den (uslebne) diamant på den danske rockscene, som alle går og siger, de er. Men jeg glæder til at se dem igen, når de har spillet yderligere 50 koncerter.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her