Rottelever og selvforherligelse
Populær
Alt var, som det plejer at være, da Henry Rollins kritiserede højrefløjen og hyldede sig selv på Bremen; det var beretningerne om hans rejser til verdens afkroge, der reddede aftenen.
Tre af Henry Rollins' spoken word-shows havde denne signatur oplevet inden fredagens forestilling på Bremen. Først hans fantastiske tre timer lange tour de force i Amager Bio tilbage i 2005, dernæst en næsten lige så underholdende seance i Store Vega to år efter, og senest 2010's mere svingende besøg i Koncerthusets Studie 2, hvor en skrattende højtaler ødelagde en stor del af oplevelsen.
Men der var ingen grund til at tro, at Rollins ikke ville tage revanche i Bremen, der – i modsætning til de førnævnte spillesteder – primært er bygget til stand up. Det startede dog ufrivilligt komisk i de ideelle rammer, da den muskuløse mand i sort ikke kunne få stopuret på sin iPhone til at holde op med at bippe, hvilket samtidig satte den indledende snak om at være blevet 50 år noget i relief.
Dét, der har været værst ved Rollins' seneste optrædener, har været de gange, han har kastet sig udi i pegefingerbelærende politiske analyser af USA's tilstand. Man føler sig enten talt ned til eller strøget med håret, og det skete desværre også denne aften, ganske tidligt i showet. De George W. Bush-jokes han fyrede af, havde sikkert været meget sjove for ti år siden. Men i dag?
Og det hjalp ikke, da han talte videre om det åbenlyse faktum, at de republikanske kandidater retarderede og "bange" for Obamas sproglige og akademiske evner. Det var som at se Jon Stewart. Hvad med i stedet at kritisere Obama for ikke at have udrettet en skid, videreført Bush-doktrinen og været nøjagtig lige så handlingslammet, som man havde forventet? Nej, det skete ikke, og således blev man træt fra start midt i al historieundervisningen om slaveri, stemmeret, osv..
Nordkoreas dårlige humor
Nej, Henry Rollins' force er helt klart hans evner som historiefortæller, og det er ren nydelse at lytte til ham, når han kaster sig indlevende ud i anekdoterne om navnlig sine rejser til de hjørner af verden, som Bush har fordømt. Tidligere har vi hørt om Iran, Saudi-Arabien og Sri Lanka, og denne gang kom vi en tur til Nordkorea og Vietnam.
Og hér brillerer den gode Rollins altså; det er immervæk som at være der, når han fortæller om sin nordkoreanske guides dårlige humor, eller når han under sightseeing ved Kim Il-sungs plads prøver at overbevise selvsamme guide om, at nej, den er ikke "næsten lige så stor som Den Himmelske Freds Plads". Eller når han tager sig til hovedet over at stå stille på et rullebånd i ti minutter, mens man kører forbi "Den Kære Leders" balsamerede lig…
Ligeså, da han fortalte om at spise stegt rottelever, "Satans Burrito", i Sydindien, være på indkøb i det gigantiske indkøbscenter "Costco", deltage i Captain Beefhearts malerifernisering med Matt Groening (manden bag Simpsons), eller skræmme Dennis Hopper med en indlevende fortolkning af hans egen Frank Booth-karakter fra "Blue Velvet"…
Uklædelig selvforherligelse
Trods alt dette sad man desværre med fornemmelsen af, at en stor del af Rollins' frenetiske pacing og aggressive humor er stilnet mere af end godt er, og man savnede de hysteriske og udmattende øjeblikke, der har været præsente i hans tidligere shows. Hvilket vil sige, at man med mellemrum, helt uhørt, ja, faktisk kedede sig.
Under sine gamle shows, når han var bedst, kritiserede Rollins sin egen semineurotiske livsstil, og man følte, at man lærte ham bedre at kende. Nu til dags er det som om, det handler mere om andre mennesker og deres fejl, og der opstår ofte en lidt ærgerlig tendens til selvforherligelse, som ikke klæder motormunden. Eksempelvis, når han praler med at kende det danske undergrundsband Family Underground, som en dansker til hans Odense-show for to år siden aldrig havde hørt om.
Men hvad fa'en, det kan jo nå at ændre sig til næste gang, Henry kigger forbi, om to års tid. Påfaldende er det under alle omstændigheder, at en mand som ham, der ellers er i konstant bevægelse og udvikling, er kørt lidt i tomgang med sine liveoptrædener…